Yasmin Solak, 8. december 2019, kl. 11:53
Det blev til en sejr for SønderjyskE da Rødovre HK i går gæstede Arena Aabenraa, til den sidste turneringskamp inden julepausen. Pigerne vandt 29-23.
De Sønderjyske piger sluttede året af med en sejr, da de i går slog Rødovre på hjemmebane og dermed sikrede sig to point inden julepausen.
Kampen startede meget jævnt ud, og efter 10 minutters spil, scorede Caroline Amalie Rasmussen til stillingen 3-3.
10 minutter senere var kampen stadig meget lige og Caroline Rasmussen scorede igen til stillingen 8-8.
Dog tog Rødovre fra de følgende fem minutter og pigerne kom bagud med tre efter 25 minutters spil.
Efter 27 minutter scorede Leonora Demaj tre mål på stribe, disse tre mål blev også de sidste for SønderjyskE i første halvleg, og de gik til pause med stillingen 12-14, og dermed bagud med to mål.
SønderjyskE kom hurtigt tilbage på sporet i anden halvleg og allerede efter seks minutters spil i anden halvleg scorede Rikke Hoffbeck til 17-15, og det var nu SønderjyskE der havde føringen.
Rødovre tog en målpause på syv minutter og efter 45 minutters spil scorede Caroline Amalie Rasmussen til 22-17.
SønderjyskE holdt en stabil føring gennem hele anden halvleg og kampens sidste mål for SønderjyskE blev Rikke Hoffbeck til stillingen 29-22. Kampen endte 29-23.
Kampens topscorer blev Rikke Hoffbeck med syv mål, og her sætter hun selv nogle ord på kampens udfald.
-Vi spiller en forfærdelig første halvleg, hvor vi mangler tempo, energi og mod. I pausen snakker vi om, at vi skal komme med meget mere, og vi skal kunne være vores indsats bekendt efter de sidste 30 minutter og det synes jeg bestemt, at vi kan være. Vi kommer ud til anden halvleg med en helt anden energi og udstråling. Vores forsvar står godt, vores målmand får redninger og så får vi løbet med dem, så det er dejligt at slutte godt af inden jul, fortæller Rikke Hoffbeck.
Fakta
Kampen i tal
SønderjyskE – Rødovre HK 29-23 (12-14)
Mål, SønderjyskE: Rikke Hoffbeck 7, Leonora Demaj 6, Caroline Amalie Rasmussen 6, Nina Bech 3, Camilla Aastrup 3, Sofie Schelde-Rasmussen 2, Sara Mitova 1, Helena Rut Örvarsdottir 1.