Søg

SønderjyskE tabte tæt kamp på hjemmebane

Yasmin Solak, 5. januar 2020, kl. 17:37

 Det blev desværre til et nederlag for de sønderjyske piger, da de i lørdags spillede årets første kamp mod Bjerringbro hjemme i arenaen. Kampen endte 26-27.

Efter en føring på to mål til halvleg, blev det desværre ikke til to point for SønderjyskE i lørdags. De tabte nemlig kampen med et enkelt til modstanderne fra Bjerringbro FH.

Kampen startede godt ud for SønderjyskE, og efter fem minutters spil, scorede Sofie Schelde-Rasmussen til stillingen 3-1.

De to hold skiftedes hele tiden til at tage føringen, og efter 16 minutter scorede Leonora Demaj til stillingen 9-8 og dermed var SønderjyskE foran med et enkelt mål.

I slutningen af første halvleg fik SønderjyskE taget en smule fra og kom foran med to mål, de gik dermed til pause med stillingen 16-14.

Anden halvleg startede strålende ud, og pigerne kom hurtigt foran med fire mål efter en scoring fra Leonora Demaj til stillingen 18-14.

Dog fik SønderjyskE de følgende 12 minutter kun scoret et enkelt mål, og efter 43 minutters spil scorede Helena Rut Örvarsdottir til 20-22, og pigerne var dermed bagud med to mål.

Efter 55 minutter kom vi dog igen foran da Helena Rut Örvarsdottir scorede til stillingen 26-25. Dette blev desværre også til det sidste mål for SønderjyskE. Pigerne endte derfor med at tabe kampen 26-27.

Kampens topscorer blev Leonora Demaj med 8 mål, efterfulgt af Helena Rut Örvarsdottir med 7 mål.

Næste kamp spiller SønderjyskE på udebane mod Ringkøbing, den 12. Januar klokken 16:30.

Fakta

Kampen i tal

SønderjyskE – Bjerringbro FH 26-27 (16-14)

Mål, SønderjyskE: Leonora Demaj 8, Helena Rut Örvarsdottir 7, Rikke Hoffbeck 4, Camilla Aastrup 2, Nina Bech 2, Sara Mitova 1, Sofie Schelde-Rasmussen 1, Caroline Amalie Rasmussen 1.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus