Søg

SønderjyskE vandt topkampen

Kasper Poulsen, 14. januar 2018, kl. 15:22

SønderjyskE – Hadsten Håndbold 24-21 (15-10)

SønderjyskE: Leonora Demaj 7, Helena Løjborg 5, Nina Bech 4, Caroline Amalie Rasmussen 3, Ricka Falk Gindrup 1, Sara Mitova 1, Rikke Hoffbeck 1, Emily Baunsgaard 1 og Claudia Rompen 1

Der var lagt op til revanche da udeholdet fra Hadsten Håndbold kiggede forbi Arena Aabenraa. For i starten af sæsonen var de lyseblå op mod et sprudlende Hadsten mandskab, som udviste god fight og som virkede urokkelige i deres spilkoncept. Det gav 7 sejre i træk og sangen om oprykning begyndte at komme ud af højtalerne. Men sæsonen er lang og der vil komme bump på vejen. Og dagens kamp mod SønderjyskE endte med et af de berømte bump.

Begge hold indledte med at tabe første kamp i 2018 og derfor var begge hold yderst opsatte på at hente sejren og stadigvæk være en del af topstriden. Taberen var langt fra dømt ude af oprykningsræset, men ville have en langt svære vej at gå.

Det var helt tæt de første 20 minutter. Ingen af holdene kunne rykke fra og kun udeholdet lykkes med at være foran med 2 mål i en periode. Der skulle et målmandsskifte til for at hjemmeholdet fik bedre fat. Claudia Rompen kom på banen og var med til at gøre en forskel. Ligesom man må konstatere at Sara Kececi virkelig holdte udeholdet inde i kampen og stod bag flere pragtredninger i kampen.

Efter 20 minutter fornemmede man at hjemmeholdet havde fået fart i fødderne og med en Leonora Demaj i topform, fik man slået et hul og gjort Hadsten en smule groggy. Nina Bech var yderst skarp fra fløjen og satte 3 mål ind på 3 forsøg i 1. halvleg. Og med en sidste sekunds scoring af Emily Baunsgaard kunne de lyseblå gå til pause foran med 15-10!

Man kunne måske godt få den tanke at kampen var afgjort, men så havde man gjort regning uden Sara Kececi i modstander målet. Efter blot 9 minutters spil af 2. halvleg, måtte de lyseblå smide timeoutkortet. En 5 målsføring ved pausen, var blevet til 18-18 og en helt åben kamp. Man havde stadigvæk fået skabt pænt med chancer, men bolden skal jo i mål før det tæller.

Men med god fornuft og omtanke fik SønderjyskE igen bragt sig foran med 2 mål og Claudia Rompen snuppede både et straffekast og kom på måltavlen, da Hadsten satsede med 7 mod 6. Så selvom der var stillingskrig i en periode og der blev byttet lidt mål de sidste 5 minutter, så var sejren aldrig rigtig i fare. Men holdene gav hinanden en forrygende fight og for publikum må det have været en fed kamp at være en del af.

Sejrens størrelse på 3 mål, var lige præcis nok til at SønderjyskE er bedre indbyrdes end Hadsten Håndbold, hvis dette vil få betydning i den samlede stilling.

 

Der er ingen tvivl om at denne sejr var vigtig for os. Både for vores placering i rækken, men også mentalt. Vi var igennem en hård kamp i sidste weekend og det her, var lige hvad vi havde brug for. Den vilje og passion vi udviser på håndboldbanen, er noget vi kan tage med os videre og som vi helt sikkert får brug for, når vi møder Horsens på udebane. I det hele taget kommer vi fra kampen med en god følelse og det skal vi bruge fremadrettet, på de udfordringer der venter os. 

Cheftræner Oli Kecman

 

 

Næste kamp er endnu et topbrag. Fredag d.19.01 kl.19.00, spiller man på udebane mod Horsens i en direkte duel om 2. pladsen i rækken. Kampen spilles i Forum Horsens. 

 

Foto Finn Poulsen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus