Per Jessen, 5. marts 2016, kl. 12:55
SønderjyskE Quizzen
Vi byder i dag velkommen til vores meget talentfulde målmand Sofie Svarrer. Selvom hun oprindeligt er fra Esbjerg, kan vi rigtig godt lide hende her i SønderjyskE og nyder hendes gode humør og sjove kommentarer. Men hvor skarp er hun egentlig til Quiz? Det finder vi ud af nu 🙂
1) Hvem er de to største bisser i Dame Ligaen (2.minutters udvisninger)? Tror det er Gravholt og så er jeg helt blank. Jeg er altså helt tom. Tror jeg siger en fra Esbjerg. Eeeejjjj, det bliver en fra FCM. Sabine Petersen bliver mit gæt. Jeg ved det simpelthen ikke. Man kunne godt mærke på dine svar at du mangler viden her. Lad os afsløre svaret: Det er Anne Mette Hansen og Camille Fangel.
2) Hvilken spiller ligger øverst i Ungdoms MEP statistikken for SønderjyskE? (Mulighederne er: Mie, Sofie, Pernille, Emma, Yasmin, Emily, Logvin og Cecilie) Jeg tror det er Emma. Hun har været skarp på det sidste. Mon ikke hun er der den mest effektive spiller vi har. Det var ellers et godt bud, du kom med der. Men du finder personen ude på højre fløj. Det er nemlig vores unge, men dog rutinerede spiller Pernille Johannsen.
3) Vi spiller jo lørdag mod HC Odense på udebane. Men hvor mange mål har vi egentligt lavet i gennemsnit i udebanekampene? Jeg tror vi er på 22 eller 23. Jeg vælger 22. Arg vent, det er godt nok ikke mange mål. Må jeg ændre svaret. Jeg tager 24. Klogt af dig Fie pige, du rammer nemlig det rigtige svar. Vi har lavet 24 mål i snit på udebane.
4) SønderjyskE Quizzen har efterhånden kørt en del måneder. Hvor mange af spillerne har deltaget i quizzen før dig? Jeg prøver noget vildt. Så jeg tager alle minus 3. Hvor mange er det? Jeg har ikke lige hovedet med mig i dag, så jeg prøver en anden strategi. Jeg skyder på 9. Det var rigtig tæt på. Du er deltager nummer 9, så det rigtige svar var 8. Desværre.
5) Fotografen er på vej, står der ved en af personerne omkring Liga holdet på hjemmesiden. Hvem er personen? Jeg tror det er Bisse. Det holder jeg fast på. Eller måske Logvin? Hmmm. Hun er jo den der er kommet sidst. Der er sgu ikke noget billede af Logvin. Jeg tager hende. Det må være hende. Jeg må skuffe dig. Det var såmænd vores fys Maria Riis.
6) Hvilken af modstanderne i Ligaen, som vi allerede har mødt 2 gange, har vi tabt med mindst mål til sammenlagt? Jeg tror det er Silkeborg. Det er mit bud. Vi har tabt stort til en del klubber i den ene af kampene, men her har vi været okay med. Ja jeg holder fast i Silkeborg. Klogt af dig og du rammer en mere rigtig. Vi har tabt med sammenlagt med 11 mål til Silkeborg-Voel. Nummer 2 på listen er FC Midtjylland. Dem tabte vi sammenlagt med 12 mål til.
7) Hvor mange kampe har vi tabt i træk i Ligaen? Det er jo bare hvor mange kampe vi har spillet 🙂 Jamen så skal jeg lige tænke. Der er 3 kampe tilbage, så jeg svarer 19. Du endte med at blive helt skarp til quizzen. Det er rigtigt.
Sofie Svarrer svarer rigtigt på 3 spørgsmål og indtager dermed en delt 4.plads i konkurrencen.
Stillingen:
Emma 4 rigtige
Mie 4 rigtige
Pernille 4 rigtige
Sofie 3 rigtige
Ricka 3 rigtige
Nadia 3 rigtige
Emily 2 rigtige
Rikke 2 rigtige
Helena 1 rigtig