Søg

10 spillere udtaget til DBU U14 Talenttræf

Per Jessen, 23. maj 2018, kl. 11:33

HFK/SE er topscorer blandt alle B- og T-licensklubber i indeværende sæson, når det gælder antallet af spillere, som er udtaget til sommerens DBU U14 Talenttræf. Hele 10 af drengene i U14-truppen er blevet udtaget til træffet. DBU’s U14 Talenttræf er fra mandag den 2. juni til og med torsdag den 5. juni, og spillerne er fordelt i Vejen, Skærbæk og Vildbjerg.

U14-holdet har indtil videre spillet en flot forårssæson, hvor de ligger i top tre i deres række og kæmper om førstepladsen med FC Midtjylland og OB, mens de i pokalturneringen først blev slået ud i semifinalen af AGF efter straffespark.

Drengene skal under talenttræffet trænes af kursister, som er i gang med deres A-træner-uddannelse. Forløbet overværes af DBUs talenttrænere og fungerer som selektering til DBU’s U15 Talentcenter Vest/Øst samt DBU’s U15-samlinger for futurespillere.

Følgende spillere er blevet udtaget til DBUs U14 Talenttræf: Aksel Lorenzen, Sebastian Jessen, Nikolai Jacobsen, Adam Zogovic, Simon Vestergaard, Jens Frandsen, Anton Hüttel, Oliver Stenstrup, Mikkel Ravn og Magnus Hollenner.

Et stort tillykke med udtagelsen til alle drengene og held og lykke til sommerens træf.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus