Per Jessen, 26. oktober 2016, kl. 15:30
Der er meget fokus på talentarbejdet i SønderjyskE, og derfor er det glædeligt, at i alt et helt ”hold” på 11 talenter er udtaget til diverse landshold og talentsamlinger.
Det færøske U19-landshold, Danmarks U17-futurelandshold, U16-landsholdet og talent- og futuresamlinger for landets bedste U16- og U15-spillere har alle sønderjysk islæt. I alt 11 lokale spillere er blevet udtaget, og det glæder naturligvis Karsten Andersen, der er talentansvarlig i SønderjyskE.
– Jeg synes, at det er stærkt, at vi har så mange talenter udtaget. Det er en fremgang i forhold til tidligere og viser, at vi har gang i noget godt med talentarbejdet, siger Karsten Andersen.
Mange af spillerne er udtaget til Future-landshold og -samlinger. Future er målrettet spillere, som i deres fysiske udvikling er bagefter de jævnaldrende. Future-projektet blev startet op af DBU i 2013 og er inspireret af den store succes belgisk fodbold har haft med tiltaget.
– Vi spiller med mange små spillere, og det kan man også se ved, at vi er så godt repræsenteret på future-holdene, forklarer Karsten Andersen.
Følgende spillere er udtaget:
U19-landsholdet (Færøerne)
Johan W. Høgnesen
U17-futurelandsholdet
Emil Johansen
Kristoffer F. Madsen
U16-landsholdet
Morten Dyrmose
U16 Futuresamling vest
Mads H. Hansen
Jacob Iskov
U15 Talentcenter vest
Mathias C. Therkelsen
U15 Futuresamling vest
Mads Kragelund
Tobias Fey Petersen
Albin Rahrmani
Victor Schlage