Søren Pabst, 4. marts 2018, kl. 14:25
Af Lasse Lund Hansen
Søndag eftermiddag skulle SønderjyskE i kamp, for 3. gang på syv dage. De to første opgør var endt i nederlag og derfor havde Haderslev-mandskabet, en kæmpe plet der skulle vasket væk mod ligaens bundhold fra Helsingør, der i kuldens anledning, havde lejet sig ind på FC Nordsjællands normale hjemmebane, Right to Dream Park.
Det var Helsingør der kom bedst ud til kampen. Oprykkerne virkede tændt og fulde af selvtillid, efter endelig at have lukket af bagtil, i deres midtugekamp ude mod Randers, imens SønderjyskE stadigvæk virkede slagne efter skuffelserne imod Silkeborg og AaB på hjemmebane. SønderjyskE havde 6 nye mand i startopstillingen, i forhold til Silkeborg-kampen. Blandt andet var Simon Poulsen tilbage, ligesom Rasmus Vinderslev fik startdebut for de lyseblå.
Derfor var det da også noget af en forløsning, vi fik efter 15 minutter, da SønderjyskE vinder kampens første hjørnespark. Et millimeter-præcist hjørnespark fra Marcel Rømer, som ender i panden på en helt uopdækket Anders Egholm, som var i startopstillingen i dagens anledning, som får netmaskerne til at blafre bag Mikkel Bruhn i Helsingør-målet.
Det holdt dog kun i 5 minutter, inden Helsingør får udlignet. Et fint indlæg fra en Helsingør-spiller, ender lige i fødderne på Christian “Greko”, som kan score et noget komisk og dumt selvmål, hvor han sparker bolden fladt ind bag Mielitz. Det affødte lidt grin, fra de 779 fremmødte på Right to Dream Park.
Og så var det et SønderjyskE mandskab, der igen skulle ud og finde sig selv. Simon Kroon er blandt andet tæt på efter 28 minutter, hvor han modtager bolden på kanten af feltet og tager et godt træk ind i feltet og fyrer af. Han får netmaskerne til at blafre, men desværre i sidenettet. Uhre er et minut senere, tæt på at score et lignende mål, bolden går dog heller ikke i kassen denne gang.
Men bolden skulle komme i kassen igen. Efter 31 minutter, smækker Simon Poulsen et præcist indlæg ind i et Helsingør-felt, der er godt befolket af SønderjyskE spillere. Greko får skulderen eller siden af hovedet på og så er SønderjyskE igen i front. Greko gør skaden god igen, efter det klodsede selvmål og kan juble med de medrejsende SønderjyskE fans der står bag målet.
Det holdt halvlegen ud og dermed kunne SønderjyskE gå til pause med en føring, på den uvandede kunstgræsbane i Farum. Det var Helsingør der var mest på bolden i 1. halvleg, men det var SønderjyskE, der sad på de største chancer.
Matheus Leiria fra Helsingør, er den første efter halvlegen, til at komme til chance. Det sker efter en time, da han kommer til et fint indlæg i feltet, men afslutter halvforkølet med hovedet. Intet problem for Mielitz i målet og heldigt for os.
Efterfølgende kommer SønderjyskE ind i en fin periode hvor Helsingør bliver presset på deres banehalvdel. Blandt andet laver Uhre fine finter ude på kanten og slår et indlæg, der dog kommer ind foran et mål hvor ingen lyseblå spillere, er til at prikke den ind.
Få momenter senere, kommer Greko til en fin afslutning, den tager dog hovedet på en SønderjyskE spillere i offside, på vej mod mål og så bliver en ellers farlig situation til ingenting.
Helsingør begynder dog at presse igen. Og efter 66 minutter er SønderjyskE, mere end heldige. Akharraz med fine ting i feltet og kommer til en afslutning på stolpen. Der går et sus igennem SønderjyskE fansene, bag målet. Men situationen bliver afværget.
Herefter går kampen i stilstand, indtil hjemmeholdets fans, igen har noget at grine af, da Simon Poulsen, hamrer et direkte frispark på kanten af feltet, adskillige meter over mål.
Mere sker der ikke før i overtiden, hvor Vinderslev bremser en farlig Helsingør-kontra og dommeren dømmer fordel. Dog ikke just en fordel for Helsingør og da SønderjyskE igen erobrer bolden, så begår Helsingørs Tobias Christensen, et professionelt frispark, som skaber tumult. Det ender med et gult kort til Kees Luijckx og føromtalte Christensen, imens Vinderslev skal være heldig med at slippe.
SønderjyskE er gode til at lade tiden løbe ud i slutfasen, hvor der bliver holdt godt i bolden ved hjørneflaget og vundet en masse indkast, inden dommeren kan fløjte af for en kamp, som SønderjyskE vinder 2-1.
En vigtig arbejdssejr i bestræbelserne på at slutte grundspillet godt af og give sig selv et godt udgangspunkt i slutspillet. Også et fint selvtillidsboost, inden kriseramte Lyngby Boldklub, kommer forbi Sydbank Park på næste søndag.
Kampfakta
Tilskuertal: 779
Dommer: Jakob Kehlet
Gule kort: 2 til Helsingør, 1 til SønderjyskE
Udskiftninger SønderjyskE:
Anders Egholm ud – Ramon Rodrigues ind
William Tchuameni ud – Philip Zinckernagel ind
Simon Kroon ud – Emil Scheel ind