Per Jessen, 13. december 2016, kl. 11:11
Superligaens hovedsponsor Alka og superligaklubberne er gået sammen om et CSR-projekt, der bakker op om udvalgte sociale indsatser rundt om i landet. Hos SønderjyskE har vi valgt at støtte Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund ved Kruså. I forbindelse med fredagens hjemmekamp blev der rejst 37.617 kr. til det gode formål.
Alka Forsikring bidrog med 17.857 kr. (250.000 kr. til deling mellem 14 klubber), mens SønderjyskE bidrog med 2 kr. per tilskuer til opgøret mod FC Nordsjælland, hvor der var 3.952 på lægterne. Endvidere bidrog Haderslev Golfrestaurant/Mark Gates Golf, Teknidan i Aabenraa og Meny i Haderslev med hver 1 kr. per tilskuer. Det samlede resultat blev dermed 37.617 dejlige kroner, som falder på et tørt sted. Ventelisten er meget lang hos Julemærkehjemmet, der gør et fantastisk stykke arbejde for mange børn i regionen.
Lån penge i Danmark med lave renter –> Eksperten.com