Søg

Årets finale i Sydbank Pokalen spilles kl. 20

Jacob Ravn, 12. juni 2020, kl. 13:44

I dag blev der afholdt møde i Esbjerg med årets to pokalfinalister AaB og SønderjyskE. Her blev der blandt andet fastsat kick-off. Finalen sparkes i gang kl. 20.00 onsdag d. 1. juli og spilles på Blue Water Arena i Esbjerg. AaB har fået titlen som hjemmehold. Det foregik ved lodtrækning på dagens møde. Formelt har det den betydning, at kampen kommer til at hedde AaB – SønderjyskE.

Der er kommet rigtig mange henvendelser vedrørende billetter. Her er reglerne de samme som for kampe i 3F Superliga, hvor der er et max på 500 personer til begivenheden.Da der er tale om et meget begrænset antal billetter, bliver de først sat til salg kort tid før finalen. Præcist hvornår meldes ud på et senere tidspunkt. Det bliver klubberne selv, der kommer til at stå for billetsalget til egne fans.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus