Søren Pabst, 30. juli 2016, kl. 16:37
Af Søren Pabst
Lyngby BK, det er morgendagens modstander og vi får brug for at alle mand til at støtte drengene.
Kl. 12.00 på Sydbank Park fløjtes kampen op til en utrolig vigtig kamp, jagten på sæsonens første sejr i Superligaen og vi håber på at se alle vores fantastiske fans til bold i Haderslev.
Lyngby BK har i sommerperioden haft travlt, der er blevet handlet rigtig meget, der er kommet ny træner til i form af David Nielsen, samt hele 6 nye spillere, bl.a. har de fået fingrene i vores tidligere spiller Halgrimmur Jonasson.
Vi mødte dem i opstarten i en træningskamp, den kamp endte 3-1 til Lyngby BK, derfor er det bestemt ikke nogen nem modstander vi står over for. I deres 2 første kampe af dette års Superliga har de spillet 2-2 med OB, samt tabt 3-0 til FCK, derfor er det nok også et sultent Lyngby mandskab der tropper op imorgen.
Hold øje med deres spiller:
Emil Larsen
Den hjemvendte søn, Emil Larsen fik sin fodboldopdragelse i Lyngby BK og sidenhen skiftede han til OB hvor han havde stor succes igennem 4 år, inden turen gik videre til Columbus i USA, det ophold var meget kortvarigt og Emil fandt hurtigt hjem til Danmark igen.
Der er meget der skal bevises ovenpå slutningen af sin OB karriere som gik skævt, men Emil Larsen virker opsat på at vaske det ærgerlige farvel med Superligaen af sig.
Hold øje med vores spiller:
Simon Kroon
En mand som vi ikke kommer udenom for tiden, derimod kommer han udenom rigtig mange, faktisk stort set alle de modstandere samt målmænd han står overfor. Simon havde en fornem opstart med både mål og assists og har forsat det sprudlende spil i både Superligaen, samt senest i torsdags hvor han scorede føringsmålet mod Zaglebie Lubin.
Simon blev spået til at blive en nøglespiller inden sæsonen og det har han tydeligt også tænkt sig at være.
Det siger de inden kampen:
– Jeg forventer en svær kamp på en svær bane i Haderslev, hvor SønderjyskE længe har været gode. De er godt organiserede, kompakte og utroligt afklarede omkring, hvor deres styrker ligger. Sidste sæson skabte jo en helt euforisk stemning dernede, hvor alle bakkede op omkring projektet, og det er egentlig bare fortsat ind i denne sæson, så det er et svært sted at spille siger assistenttræner for Lyngby BK Thomas Nørgaard til lyngby-boldklub.dk
Det siger vi inden kampen:
– Det bliver sikkert en ganske lige kamp, hvor vi skal ramme dagen for at skulle vinde i hvert fald. Jeg synes, vi har set fine ud på det seneste. Vi spillede en flot kamp i Strømsgodset og spillede også godt i Horsens. Det var kun lige AGF-kampen, hvor vi ikke var oppe at ringe, siger Peter “Ålen” Enevoldsen til bold.dk
Truppen til kampen:
1: Marin Skender
2: Nicolaj Ritter
3: Marc Pedersen
6: Simon Kroon
7: Marc Dal Hende
8: Janus Drachmann
9: Tommy Bechmann
10: Nicolaj Madsen
11: Johan Absalonsen
13: Casper Olesen
14: Mikkel Hedegaard
15: Troels Kløve
17: Mikael Uhre
18: Adama Guira
26: Pierre Kanstrup
28: Lukas Fernandes
30: Marcel Rømer
31: Matthias Maak
Kampen fløjtes op kl. 12.00 på Sydbank Park og kan også ses på Eurosport 2.
Så hiv fat i familie, venner, bekendte og andet godtfolk og mød op til Superliga bold på Sydbank Park imorgen.