Jacob Ravn, 25. august 2020, kl. 10:00
Der er åbnet op for, at der kan komme op til 400 tilskuere til dagens træningskamp mod Vendsyssel FF. Se her, hvordan du får billet.
Når SønderjyskE i dag, tirsdag, klokken 13.00 tager imod Vendsyssel FF på Sydbank Park, kan der være op til 400 tilskuere på stadion.
Sponsorer og sæsonkortholdere har haft mulighed for at hente billet siden i går, og nu åbner vi op for, at alle andre (undtaget udebanefans) kan hente en billet til kampen efter først-til-mølle-princip.
Det kan gøres ved at hente billetter via link og kode nedenfor.
Link: https://billetto.dk/e/
Kode: 25082020 (Indtastes ved ”Indtast rabatkode”)
Der vil være indgang fra Louisevej, og tilskuerne skal bruge pladserne ved opgang 1 og 2 på Pro Tech CNC-tribunen. Der vil maksimalt blive lukket 400 tilskuere ind til kampen. Dørene åbnes 12.30.
Alle salgsboder på stadion er lukkede, men du kan benytte Café HIC i Haderslev Idrætscenter før og efter kampen. Toiletterne i Reick Møbler Boldgaden kan benyttes.
Tilskuere på Sydbank Park skal naturligvis følge de gængse Covid19-anbefalinger. Hold afstand, vask hænder, sprit af og bliv hjemme, hvis du føler dig syg eller har symptomer
Kampen bliver også sendt som livestream i samarbejde med Krifa – se den her.