Søg

Christian Jakobsen solgt til Lyngby Boldklub

Jacob Ravn, 3. august 2020, kl. 20:00

SønderjyskE Fodbold har mandag solgt Christian Jakobsen til Lyngby Boldklub.

Efter tre et halvt gode år i SønderjyskE stopper Christian ”Greko” Jakobsen nu i klubben.

Et halvt år før kontraktudløb er han blevet solgt til Lyngby Boldklub.

– Christian Jakobsen har været en god spiller for os i flere sæsoner, men han har også flere gange ytret et stort ønske om at vende hjem til Sjælland, og da Lyngby Boldklub nu har ønsket at købe ham fri af kontrakten, har vi accepteret et salg, fordi det også var vores sidste mulighed for at få en transferindtægt på ham, idet hans kontrakt udløber til nytår og en forlængelse ikke lå i kortene.

– Vi har været glade for at have ham med på holdet, vi takker mange gange for den store indsats i den lyseblå trøje, og vi ønsker ham held og lykke fremover, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Christian Jakobsen spillede 112 kampe for SønderjyskE og scorede 27 mål.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus