Søg

Dagbog fra Madsen og Kanstrup – med historien om agurken

Per Jessen, 1. februar 2017, kl. 20:06

SønderjyskE, Marbella

Kl. 05:50 fra Haderslev kørte bussen mod Kastrup Lufthavn. I bussen var der blevet handlet ind, vi kunne få os noget morgen mad og lave madpakker til resten af turen mod Spanien. Nogen ville nok spørge sig selv, om Hans ikke havde sluppet lidt for let af sted madpakker til spillerne, men sådan er det altså at spille i SønderjyskE!

I bussen var der mange der brugte tiden på at indhente noget af den søvn, vi var blevet frataget, ved at skulle flyve fra Kastrup (i stedet for Billund), andre sad nede bagerst i bussen og spillede Partners. Kim Zacho og Carl Hamann gjorde hvad de plejer at gøre, nemlig at TABE =)

Da vi ramte afkørslen ved lufthavnen kunne vi se, at ideen med at lave madpakker ikke var ikke var faldet i lige god jord hos alle spillere (næsten ingen), hvilket er lidt synd, da NIF (Finn Corfits) igen havde gjort et fantastisk stykke arbejde og handlet flot ind, så der var en masse mad tilovers. Maden som ikke blev spist eller medbragt i madpakker ville vores kære chauffør heldigvis gerne tage med tilbage til Haderslev, da han havde en familie-komsammen dagen efter. Han ville dog ikke have agurkerne med sig tilbage, så de 4 agurker skulle smides ud, men i stedet for at smide dem ud, så slog vi STEN, SAKS, PAPIR om hvem der skulle medbringe agurkerne i hånden hele vejen til hotellet.

Taberen endte med at være Johan LANGBALLE =)=)=)

Nogen har måske bemærket på et af de billeder, der er blevet lagt op på Facebook, at Johan har agurker i hånden – dette er forklaringen =)

Kl 11:00 mødtes vi med alle de andre i lufthavnen, der var en masse, som var taget over dagen før, så de kunne sove lidt længere. Alt gik som det skulle med check-in, dog blev Johan stoppet et par gange med hans fire agurker.

Efter check-in splittede folk sig op og fik noget at spise inden den lange flyvetur på næsten fire timer. Philip Zinker var meget bevidst om, hvad han skulle have at spise. Joe and the Juice. Han kunne nemlig få rabat, fordi han selv arbejdede der ved siden af fodbolden i Helsingør.

Kl 17:00 var vi fremme ved hotellet, checkede ind og havde en kort træning. De første 25 min stod vores fysiske træner Yannick Durand for (skal lige siges, det føles som to timer, fordi det er så pisse kedeligt). Derefter lidt hygge med noget kant og ung mod gammel til to mål. Selvfølgelig gammel som vindere. Efter træningen stod den på spisning og ellers bare hygge med Partners og lidt computerspil.

Madsen-Kanstrup, værelse 208


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus