Per Jessen, 3. februar 2017, kl. 21:36
Dagen startede som sædvanligt kl. 8 – i hvert fald for de flestes vedkommende. Det var dog ikke lige nemt for alle at komme ud af værelserne, da nogen var blevet låst inde ved at en elastik på udvendig side af døren gjorde det umuligt at åbne døren indefra. Det skal også siges at Hedegaard fik en madras i hovedet da han åbnede døren.
Efter morgenmaden stod den kl. 10 på en frivillig gåtur for at få benene i gang. Undervejs på turen bliver det stablet en ”young vs old” på benene i form at en såkaldt bottleflip challenge. Efter en meget tæt affære trak de unge det længste strå i sudden death, da Uhre formåede at gøre skaden fra gårsdagens brændte straffespark god igen.
Kl 12.30 var der taktisk oplæg, hvor diverse finurligheder op til dagens kamp blev planlagt. Efter frokost var der afgang fra hotellet kl. 14 med kurs mod den sydligste del af Spanien. Kl 16.04 blev kampen mod CSKA Sofia fløjtet i gang, og som de fleste nok har set på Facebook-siden, blev kampen afviklet i særdeles flotte omgivelser. Kampen blev filmet af holdets kluntede færing, Teit, som dog havde problemer med at håndtere kameraet, hvilket resulterede i at det endte på jorden.
Efter en dejlig sejr vendte vi retur til hotellet, hvor aftenen stod på afslapning og naturligvis adskillige Partners-spil.
Godnat fra de to young-guns på værelse 209
Rasmus Vinderslev og Jeppe Simonsen