Søg

Emil Frederiksen-perle var ikke nok

Jacob Ravn, 14. august 2020, kl. 14:59

SønderjyskE tabte den første af sommerens træningskampe. Emil Frederiksen leverede kampens højdepunkt med et fremragende mål. 

Det endte med en Silkeborg-sejr, da SønderjyskE fredag eftermiddag spillede sommerens første træningskamp. Silkeborg vandt med 3-1 på Haderslev Atletikstadion.

Mark Brink bragte gæsterne på 1-0 med et dommedagshug efter 25 minutter, og Emil Holten gjorde det kort efter til 2-0 efter gode SIF-kombinationer.

Spillet blev bedre efter pausen, og SønderjyskE reducerede ganske fortjent ved Emil Frederiksen, og det mål blev SønderjyskE’s højdepunkt i kampen. Haji Wright spillede fikst Marc Dal Hende afsted med en hælaflevering, og den tilbagevendte SønderjyskE-spiller fandt Emil Frederiksen i feltet, der tog et godt træk og lobbede bolden i mål. Et fremragende angreb og stærkt eksekveret.

SønderjyskE jagtede udligningen, men i stedet fik Silkeborg scoret til 3-1 i slutminutterne efter nye gode kombinationer i feltet.

Den næste træningskamp spilles torsdag i næste uge, hvor FC Fredericia kommer til Haderslev. Også den kamp bliver livestreamet på vores kanaler i samarbejde med Krifa.

Se målene fra kampen her: 

Hør Glen Riddersholm efter kampen: 

Se SønderjyskE’s holdopstilling her: 

Holdet i første halvleg:
Lawrence Thomas – Patrick Banggaard, Marc Pedersen, Mads Winther – Alexander Bah, Rasmus Vinderslev, Mads Albæk, Julius Eskesen, Johan Absalonsen – Rilwan Hassan, Peter Christiansen

Holdet i anden halvleg:
Nikola Mirkovic – Isak Olafsson, Stefan Gartenmann, Mads Steenberg – Jannick Liburd, Emil Frederiksen, Victor Mpindi, Roni Arabaci, Marc Dal Hende – Peter Christiansen, Haji Wright

Bænk: Valdemar Frahm, Bastian Toelhøj, Arman Taranis

SønderjyskE takker Krifa for live-sponsoratet. Læs mere om Krifa her.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus