Jacob Ravn, 13. november 2020, kl. 10:00
SønderjyskE’s 20-årige midtbanespiller Emil Frederiksen er blevet udtaget til U21-landsholdets EM-kvalifikationskamp i Rumænien.
Emil Frederiksen skal igen skifte den lyseblå trøje ud med den rød-hvide landsholdstrøje.
Den 20-årige midtbanespiller er blevet udtaget til U21-landsholdet, der tirsdag den 17. november spiller EM-kvalifikationskamp i Rumænien.
Frederiksen er derfor draget til Herning, hvor U21-landsholdet holder til inden afrejsen til Rumænien.
Emil Frederiksen var også udtaget, da U21-landsholdet var samlet i september – dog uden at komme i aktion ved den lejlighed.
Han står noteret for én U21-landskamp og har i alt spillet 13 ungdomslandskampe.
Dermed er tre SønderjyskE-spillere i øjeblikket på landsholdsopgaver. Alexander Bah er fortsat med A-landsholdet, mens Isak Olafsson er med Islands U21-landshold.