Jacob Ravn, 20. august 2020, kl. 15:28
SønderjyskE skabte masser af chancer i første halvleg i testkampen mod FC Fredericia, men gæsterne vandt 3-2 i en kamp, hvor der blev dømt hele fire straffespark.
Truppens bredde blev testet, da SønderjyskE torsdag eftermiddag tog imod FC Fredericia i sommerens anden træningskamp.
Det blev en fin første halvleg, hvor SønderjyskE sad på det meste, men de første 45 minutter endte 1-1 efter straffesparksscoringer af Agon Mucolli og Peter Christiansen. Anders K. Jacobsen brændte midtvejs i halvlegen, da han forsøgte sig fra straffesparkspletten.
SønderjyskE skiftede ni spillere i pausen – kun Peter Christiansen og Anders K. Jacobsen var gengangere i anden halvleg. Det satte sit præg på spillet, hvor Fredericia kom mere og mere ind i kampen.
Den tidligere SønderjyskE-spiller Andreas Oggesen gjorde det til 2-1 til gæsterne, inden U19-spilleren Andreas Eriksen udlignede til 2-2 på et godt spark fra kanten af feltet.
20 minutter før tid scorede Fredericia til 3-2, der altså blev kampens resultat.
SønderjyskE’s næste træningskamp er hjemme mod Vendsyssel FF tirsdag den 25. august klokken 13.00 – bemærk, at kampen er blevet flyttet fra den 1. september. Kampen bliver igen streamet i samarbejde med Krifa.
Se højdepunkterne fra kampen mod FC Fredericia her:
Holdet i første halvleg: Lawrence Thomas – Stefan Gartenmann, Pierre Kanstrup, Patrick Banggaard – Alexander Bah, Mads Albæk, Victor Mpindi, Emil Frederiksen, Marc Dal Hende – Peter Christiansen, Anders K. Jacobsen
Holdet i anden halvleg: Nicolai Flø – Isak Olafsson, Marc Pedersen, Mads Winther – Jannick Liburd, Bastian Toelhøj, Rasmus Vinderslev, Rilwan Hassan, Julius Eskesen – Peter Christiansen, Anders K. Jacobsen.
Bænken: Valdemar Frahm, Arman Taranis, Mads Steenberg og Andreas Eriksen
Hør, hvad Glen Riddersholm mente om kampen her: