Søg

Forårspremieren mod rivalerne fra Esbjerg

Søren Pabst, 13. februar 2017, kl. 11:47

KAMPSTART: KL. 20.15
LOKATION: Blue Water Arena
BILLETTER: http://bit.ly/GæsteSupport

Så er ventetiden snart forbi.. ENDELIG!

Superligaen er tilbage, SønderjyskE er tilbage og jagten på en sejr over rivalerne fra EFB er første udfordring, i det nye år

Januar transfervinduet har været en travl omgang for begge klubber, hvor der er røget mange spillere ud og kommet mange nye ansigter ind.
Vi har som bekendt hentet Christian Greko, Marko Mitrovic, Simon Poulsen, Teit Jacobsen, Nicholas Marfelt, Patrick Born og Eggert Jónsson. Derudover er Jeppe Simonsen og Silas Songani kommet hjem fra lejeaftaler. Samtidig har vi jo sendt profiler afsted til FCM, samt er Bechmann stoppet, Okwi fik annuleret sin kontrakt og Nissens kontrakt udløb.
Esbjerg FB har lavet næsten samme model, hvor de har sendt 6 spillere afsted, bl.a. har de sendt Bjørn Paulsen til Hammarby FF, op til Jakob Michelsen. Så har de istedet hentet 3 georgiere, 2 grækere og en enkelt ghaneser.

Alt i alt, er det 2 mandskaber der overhovedet ikke ligner dem som tog afsted på vinterferie tilbage i december, derfor er det her også en kamp der er fuldstændig umulig at spå omkring. EFB har haft en fornuftig opstart med et par sejre hist og her, inden de i seneste test mod AGF tabte 2-1. Lige så vel har vi haft en fin opstart, dog kun med 2 sejre, men vigtigst var det at der kom meter i benene og at vi føler os klar til kampen mod EFB, hvilket vi gjorde efter sejren over AC Horsens i fredags.

Netop sejren og præstationen mod AC Horsens var meget udslagsgivende for hvordan vi egentlig står, rent formmæssigt. Præstationen all-round var gennemgående stærk og der blev løbet mange meter, både offensivt og defensivt. Organisationen i bagkæden så bundsolid ud, trods 2 små kommunikations-fejl, som kostede mål, som selvfølgelig skal rettes ud til fredag. Offensivt så det spændende ud, havde vi scoret på vores åbenlyse chancer, så kunne kampen være blevet vundet meget stort, men den sidste skarphed skal lige findes frem til opgøret i Esbjerg.

Hold øje med vores mand:
Marko Mitrovic
Den bomstærke angriber, har bevist at han er en person med højt humør, masser af selvtillid og ikke mindst har han evnen til at score mål.
Netop mål var hvad vi manglede i de sidste kampe i efteråret hvor vi spillede for mange uafgjorte og dermed tabte unødvendige point, i kampe hvor vi egentlig havde spilovertaget.
Marko viste især sin målnæse i fredags mod de gule fra Horsens, hvor han på bare 38 minutter scorede et fornemt hattrick.
Vi håber og tror at Marko forsætter takterne oppe foran i Esbjerg.

Hold øje med deres mand:
Awer Mabil
Den lynhurtige lejesvend fra FC Midtjylland, havde et fint efterår på vestkysten. Her i opstarten har hurtigløberen også bidraget med både mål og oplæg for esbjergenserne.
Alle forsvar i superligaen har problemer med Mabil, netop fordi han er så hurtig, derfor er én af nøglerne til sejr også at få lukket godt ned for deres højre side hvor Awer som regel holder til. Nu hvor Dal Hende er smuttet til Herning, bliver det spændende at se om dagens udvalgte venstreback kan holde styr på australieren

Det siger VI inden kampen:
– Jeg synes vi ser rigtig klar ud i store perioder af kampen mod AC Horsens. Alt i alt så vi godt ud og dejligt at vores ene angriber så rigtig godt ud med et hattrick.
I første halvleg mod Horsens er vi rigtig gode på bolden og gode defensivt, vi skal holde fokus og være der 100% igennem hele kampen og ikke slække i løbet af kampen selvom vi kommer foran. Vi skal ikke give de nemme mål væk siger anfører Pierre Kanstrup til SønderjyskE Fodbold.

VI HÅBER PÅ AT SE ET FYLDT UDEBANE-AFSNIT! Vel mødt alle mand!

Husk at du kan spille på kampen hos Oddset lige her: http://odd.st/EfBvSEu7

Du kan i skrivende stund få odds 3.30 på at vi fører til halvleg i Esbjerg. Sidst mod AC Horsens var vi foran 3-1 til halvleg.

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus