Søg

Info om fredagens frie salg af pokalfinale-billetter

Jacob Ravn, 6. maj 2021, kl. 12:07

Fredag klokken 10.00 starter det frie billetsalg for SønderjyskE-fans til pokalfinalen.

Siden onsdag har sæsonkortholdere og erhvervsklubmedlemmer haft forkøbsret på billetter til pokalfinalen, og fredag klokken 10.00 sættes de resterende billetter til salg. Der vil være cirka 500 SønderjyskE-billetter til salg.

For at købe billet til pokalfinalen skal du oprette dig som bruger i DBU’s billetsystem (hvis du ikke allerede er oprettet). Adressen er https://billet.dbu.dk/.

Se her, hvordan du opretter en profil: https://www.youtube.com/watch?v=xoSjf-MbxEs

Pris pr. billet: 250 kr. inkl. moms og gebyr. Dette gælder både børn og voksne, da der ikke er differentierede priser.

Én profil kan maksimalt købe ti billetter, og der skal være navn, e-mail og telefonnummer på alle billetter.

Bemærk, at de tildelte afsnit (C6-C10 og D1-D6) KUN vil være for SønderjyskE-fans.

SÅDAN GØR DU:
1. Klik på følgende link: https://billet.dbu.dk/
2. Klik på pokalfinale-banneret
3. Vælg området, du ønsker at købe billet i
4. Vælg pladserne, du ønsker at købe
5. Klik på ”kurv”
6. Indtast navn, e-mail og tlf. nr. (Gælder alle billetter)
7. Klik på næste og gennemfør dit køb

VIGTIGT!
Når du skal bestille mere end én billet, skal du have navn, mail og telefonnummer klar på de øvrige, du skal bestille billet til. Når du har valgt dine pladser og klikker på næste, skal du starte med at tildele den første billet til dig selv ved at klikke på ”TILDEL”.
Herefter indtaste du mailadressen på den næste og klikker på ”OPRET KONTO”, indtaster fornavn, efternavn og telefonnummer og klikker på ”GEM”. Sådan gør du ved alle de resterende billetter.

HVOR ER SØNDERJYSKE FODBOLD SUPPORT/TREFFPUNKT PLACERET?
Ønsker du at sidde sammen med de stemningsskabende fans fra SønderjyskE Fodbold Support/Treffpunkt, skal du købe billet i sektion D1-D3.

HVORDAN FÅR JEG EN KØRESTOLSPLADS?
Personer, der bruger kørestol, skal rekvirere en kørestolsplads ved at kontakte Simon fra SønderjyskE på sh@soenderjyske.dk.

I DBU-regi er der ikke ledsagerbilletter til personer, som skal have en ledsager med ind på en alm. siddeplads.

TEKNISKE SPØRGSMÅL?
Har du tekniske problemer vedr. billetbestilling. Kontakt pokalfinalens servicecenter:
Mail: pokalfinalen@dbu.dk
Tlf:: 4928 9100 (telefontid 9-11)

HUSK GYLDIGT CORONA-PAS OG MUNDBIND
Ved indgangen vil der være krav om forevisning af gyldigt coronapas for at opnå adgang til tribunerne (børn og unge under 15 år er fritaget). Husk derfor at medbringe denne dokumentation.

Det betyder, at man som tilskuer skal have gennemført en negativ coronatest, der højest må være 72 timer gammel, eller du skal være færdig-vaccineret eller tidligere smittet (inden for de seneste 180 dage)

Hav venligst coronapas og personligt ID klar ved ankomst til stadion.

Husk at bære mundbind, hvor det er påkrævet. Der er dog ikke krav om mundbind til børn under 12 år.

TILHØRSFORHOLD
Vi gør opmærksom på, at disse afsnit (C6-C10 og D1-D6) er tildelt tilskuere af SønderjyskE. Tilskuere kan blive afvist af sikkerhedsmæssige årsager, hvis man fremviser tilhørsforhold til andre hold, lige som den købte billet ikke refunderes.

PROCEDURE FOR NAVNEÆNDRING
Hvis der ændres navn på billetten, kan ændringen registreres via ens billetprofil, ved helpdesk på stadion, eller ved indgangen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus