Jacob Ravn, 31. maj 2021, kl. 9:32
20-årige Isak Olafsson fik søndag debut på det islandske A-landshold.
Isak Olafsson har været fast inventar på det islandske U21-landshold, men nu kan den 20-årige forsvarsspiller også skrive A-landsholdet på sit cv.
SønderjyskE-spilleren, der i øjeblikket er udlejet til Keflavik, blev indskiftet og fik de sidste ti minutter på banen, da Island i USA tabte 1-2 til Mexico.
Island spiller i den kommende tid også træningskampe mod Færøerne (4/6) og Polen (8/6).
Olafsson vender efter planen retur til SønderjyskE til august.