Søg

Kroon lynede i tysk remis

Per Jessen, 8. juli 2016, kl. 20:28

Simon Kroon har sprudlet i sommerens testkampe. Svenskeren scorede igen i dag, og målet sørgede for et 1-1-resultat i testkampen hos Holstein Kiel.

Omkring 500 tilskuere – heraf et par bilfulde i lyseblål – var på plads i Kiel-forstaden Projensdorf. Tilskuerne var næsten kun lige kommet på plads, da hjemmeholdet kom foran. Marc Pedersen sendte uheldigt et indlæg i eget net.

Midt i anden halvleg var Kiel tæt på at komme foran, men Marin Skender leverede en god redning, og med et kvarter tilbage afsluttede Kroon et godt angreb ved at sende bolden i mål. Begge hold pressede på i en afvekslende slutfase, men kampen endte uden vinder. Efter kampen var assistenttræner Peter Enevoldsen ganske godt tilfreds.

– Det var nok vores bedste kamp efter ferien, og vi møder et stærkt, fysisk mandskab. Vi kommer bagud på en forsvarsfejl, men derefter havde vi styr på kampen med fem-seks gode chancer og er faktisk tæt på at vinde den, siger Enevoldsen til vores Twitter-profil @SEfodbold.

Opgøret var generalprøven på Europa League-kvalifikationskampen på torsdag, hvor Strømsgodset IF er modstander kl. 19.00 på Sydbank Park.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus