Søg

Michelsen: Vi er klar

Per Jessen, 22. februar 2016, kl. 10:40

Søndagens opgør mod EfB var sidste styrkeprøve inden det går løs på lørdag i Alka Superliga hos Randers FC. Cheftræner Jakob Michelsen er ganske godt tilfreds med forberedelserne til forårssæsonen.

– Vi har haft en god opstartsperiode, hvor holdet har rykket sig. Drengene har arbejdet stenhårdt. Jeg synes, at vi er klar, men det er først på lørdag i Randers, vi finder ud af, hvor vi står, og så venter der jo nogle meget spændende uger, siger Michelsen.

Pierre Kanstrup måtte kort før pausen udgå med lidt ankelproblemer. De første meldinger går på, at skaden ikke er så slem. Kees Luijckx udgik også småskadet i pausen.

– Forsvarsspillere er ikke lige dem, som vi har flest af, men forhåbentlig er de begge snart klar igen. Konkurrencen er ellers stor omkring startpladserne. Efter tilgangen af Marcel Rømer og Simon Kroon, og samtidig med, at Marc Dal Hende er ved at være tilbage efter en skade, så er vi ved at få lidt mere bredde omkring startopstillingen, siger Michelsen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus