Søg

Morten Dyrmose stopper i SønderjyskE

Jacob Ravn, 22. august 2020, kl. 15:00

Venstrebacken Morten Dyrmose stopper i SønderjyskE i jagten på flere spilleminutter som seniorspiller.

Efter en god udvikling i HFK og siden SønderjyskE skifter Morten Dyrmose nu klub i jagten på mere spilletid som seniorspiller.

Den 20-årige venstreback er gået hele vejen igennem HFK-systemet, og i 2018 og 2019 blev han også noteret for kampe i rødt og hvidt for det danske U18-landshold.

I øjeblikket er der dog ikke udsigt til spilletid for SønderjyskE’s hold i 3F Superligaen, og Morten Dyrmose og SønderjyskE stopper derfor samarbejdet et år før tid.

– Morten Dyrmose er et stort talent, og han har udviklet sig godt i vores talentsetup, men det, han har brug for nu for at tage yderligere skridt i sin udvikling, er spilletid, og der skal han et sted hen, hvor vejen til spilleminutter er lidt kortere, end den er hos os i øjeblikket. Vi takker ham for tiden i SønderjyskE, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover – og måske vores veje krydses igen senere i karrieren, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus