Søren Pabst, 8. juni 2016, kl. 11:15
Fra en 2. plads i 1. division til en 2. plads i ALKA Superligaen og europæisk fodbold.
Trods at hans tidligere klub Silkeborg IF har taget skridtet op i Superligaen fra den kommende sæson af, så valgte Ritter at skrive med de lyseblå fra Haderslev, da hans kontrakt udløb med silkeborgenserne.
Vi havde en kort snak med Nicolaj Ritter.
– Da min kontrakt udløb i Silkeborg, havde jeg regnet med at jeg gerne ville spille på højeste niveau og synes jeg spillede et godt forår, så jeg håbede på at der nok skulle komme et tilbud, så at SønderjyskE kommer og jeg har både fulgt lidt med dernede og de har fulgt med på mig, så synes jeg bare det er et perfekt match.
Jeg har før spillet Superliga, så jeg er ikke så nervøs, men jeg glæder mig helt vildt til at komme igang, komme igang et nyt sted, med nye mennesker, nye udfordringer og bare lære noget nyt, få nogen nye øjne til at kigge på en, det tror jeg kan hjælpe mig i den rette retning med min udvikling, jeg glæder mig super meget til at komme igang, siger han.
– Mine forventninger til tiden i SønderjyskE er at jeg vil lære noget og udvikle mig videre, jeg er stadig forholdsvis ung, så der er meget at lære endnu. Derudover håber jeg at jeg kan tage nogen skridt i den rigtige retning med holdet og trænerteamet så vi alle sammen kan blive endnu bedre.
Efter at blive spurgt om hvilken type spiller han selv mener han er, kommer der et dejligt friskt svar:
– Det er en god spiller, en offensiv back som har sine forcer frem ad banen med udfordringer og indlæg, men synes jeg har lært at få det defensive med og jeg tænker at SøndejyskE kan hjælpe mig rigtig meget med den del. Jeg håber på at jeg allerede fra start af kan byde mig til på holdet og hvis ikke, så ved jeg at konkurrence er super sundt og kan være med til at udvikle, så jeg tager konkurrencen op og så håber jeg trænerne kan se noget positivt i mit spil og se de kan bruge mig.
Når snakken går på europæisk fodbold, så er det selvfølgelig noget der ligger Nicolaj på sinde.
– Jeg håber da på at få nogen europæiske kampe, først og fremmest håber jeg vi trækker en modstander som vi kan slå og måske kommer videre, men måske også selv at få nogen minutter, det ville være super fedt. Det er noget der slet ikke har været i mine tanker de sidste par år, så det ville være fedt, forklarer han.
Nicolaj Ritter starter op sammen med de andre gutter d. 20 juni, hvor der skal gøres klar til kampen om Europa.