Søg

Ny sæson – samme dyder

Rasmus Andersen, 12. juli 2018, kl. 15:18

Af Rasmus Andersen

Sæsonen 18/19 står for døren, og SønderjyskE begynder jagten på point på Sydbank Park, der gerne skulle se en smule anderledes ud, end da vi forlod den inden sommerpausen.

Noget, der også ser lidt anderledes ud, er spillerne. Der er kommet nye ansigter til som erstatning for dem, der har forladt os.

Noget, der dog ikke er anderledes, er måden klubben, trænerne og spillerne skal tænke på. Vi er stadig SønderjyskE, og vi giver stadig alt hvad vi kan for hinanden og for jer tilskuere! Derfor håber vi, at vi i samarbejde kan besejre AaB i sæsonens første kamp i Superligaen.

Hold øje med deres mand:
Kasper Kusk
Den venstre benede midtbanemand er altid garant for kreativitet og præcision i sine afleveringer og afslutninger. Kusk har en evne til, at bringe resten af sine medspillere op på et højere niveau, når først han finder rytmen. Derfor skal Kusk presses hårdt og lukkes ned, så han netop ikke kan finde rytmen, og dermed kan vi få overtaget i kampen.

Hold øje med vores (nye) mand:
Mart Lieder
30 mål i 31 kampe i den næstbedste hollandske række. Statistikken taler sit eget tydelige sprog, og derfor vil vi ikke bruge flere kræfter på at fortælle om scorings gennemsnittet i sidste sæson, vi vil hellere tale om, hvordan han kan gøre det samme i den lyseblå trøje. Det kommer helt sikkert til at tage tid, før en angriber udefra virkelig tilpasser sig til Superligaen og til sit nye hold, men vi tror på, at Greko, Absalonsen og Hvilsom allesammen har fundet ud af, hvad Mart Lieder er god til, og derfor kan de servere bolde både i dybden og når det kommer til indlæg i feltet. Lieder kan score med hele kroppen, og derfor ser vi frem til, at de lyseblå får indstillet sigtekornet, for når det første mål kommer, så ved vi, at der kan komme mange flere.

Kampen mellem SønderjyskE og AaB spilles fredag klokken 20.15 på Sydbank Park.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus