Søg

Optaktsprogrammet på plads

Per Jessen, 20. december 2016, kl. 13:08

SønderjyskE’s fodboldspillere nyder lige nu en velfortjent vinterpause, men allerede om to uger møder holdet ind igen, og inden det går løs med Alka Superligaen og DBU Pokalen i foråret venter seks træningskampe.

Vanen tro starter spillerne med en fysisk test på årets første arbejdsdag, torsdag den 5. januar. I den efterfølgende weekend har holdet et socialt arrangement, og første træningspas er mandag den 9. januar kl. 10.00 i Haderslev.

Den første træningskamp på udebane mod FC Fredericia spilles fredag den 13. januar, og torsdag den 19. januar spiller vi mod Holstein Kiel i Løgumkloster.  Efter kampen i Løgumkloster skriver holdet autografer og deltager i SønderjyskE Ølvalget, hvor man også kan få autografer. For at deltage i ølvalget skal man dog være 18 år (læs mere her: SønderjyskE Ølvalg 2017)

Træningskampe
Fredag 13. januar kl. 13.00: FC Fredericia – SønderjyskE
Torsdag 19. januar kl. 15.00: SønderjyskE – Holstein Kiel (spilles i Løgumkloster)
Onsdag 25. januar kl 13.00: Hobro – SønderjysKE (3×45 min.)
Lørdag eller søndag den 11./12. februar kl. 13.00: AC Horsens – SønderjyskE

Holdet spiller også to træningskampe på træningslejren, som afvikles fra 31. januar til 7. februar i Spanien. Alka Superligaen skydes i gang med 22. spillerunde, som afvikles i dagene 17. – 20. februar. Vi møder her Esbjerg fB på udebane. Kamptidspunktet er endnu ikke fastlagt.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus