Søren Pabst, 5. december 2016, kl. 19:54
SønderjyskE er kommet til Silkeborg med 4 kampe i træk uden nederlag og skal kæmpe for at holde muligheden for at komme i Mesterskabsgruppen i live. Samtidigt har Silkeborg en frisk sejr i bagagen fra sidste spillerunde imod FC Midtjylland.
Kampen starter ud med to stille hold, som gerne vil se hinanden an og finde plads på banen. SønderjyskE lukrerer mest på erobringer og hurtige kontrastød mod Silkeborgs mål. Silkeborg har bedre fat i det etablerede spil i starten af kampen.
Silkeborg bruger deres hurtige kanter til at få nogle indlæg smidt ind mod SønderjyskEs felt og i det 17. minut giver det bonus. David Skhirtladze kommer på kanten af feltet med et godt overlap på ydersiden, men vælger indlægget selv. I midten af feltet står en helt fri Robert Skov, som får sat en fast inderside på bolden. Bolden ryger mod en klar Lukas Fernandes, men bliver desværre rettet af på vej derind og ender i den modsatte side af målet. 1-0 til Silkeborg
Silkeborg har godt fat i spillet, hvilket giver dem flere gode indlæg mod Fernandes mål. Helenius kommer til en kluntet afslutning efter 35 minutters spil. Bolden sniger sig mod kort stolpe, men Fernandes i målet er årvågen og får bolde viftet væk på stregen.
SønderjyskE får bygget et godt angreb op. Gode, solide pasninger fra side til side, hvor de tålmodigt leder efter en åbning. I det 41. minut modtager Absalonsen i midten af banen. Et hurtigt træk forbi en forsvarsspiller fra Silkeborg, et kort, men resolut aftræk men venstrebenet og bolden rammer jorden lige foran en sjusket Thomas Nørgaard. 1-1 og SønderjyskE er tilbage til status quo.
SønderjyskE slutter 1. Halvleg af med god dominans og kommer med nogle tætte indlæg, som lige manglede den sidste gyldne lyseblå støvle.
2. halvleg starter jævnbyrdigt, som måltavlen utvivlsomt viser.
Efter 54 minutter kommer Silkeborg i et hurtigt raid frem af banen. En god stikning i dybden, hvor Dal Hende er nødt til at lave et professionelt frispark lige uden for feltet. Robert Skov går frem til bolden, men den bliver rettet af og går ud til hjørne.
Med Simon Kroon på banen fra 2. halvlegs start har SønderjyskE en god spiller oppe foran med noget x-factor. Efter 69 minutter kommer han på bolden i højre side af banen. To mand står foran han. Med en hurtigt en-to kombination med Nicolaj Madsen laver han en god fodfinte og sender venstrebacken Gustav Dahl på tidlig fyraften med en lækker tunnel. Bolden kommer derefter til indlæg og efter bolden har passeret to gange på tværs af målet, bliver bolden ekspederet væk af Silkeborgs panikslagne forsvar. SønderjyskE holder presset på Silkeborg med nogle gode indlæg og et hjørnespark tæt under mål.
Inden for de sidste 10 minutter af kampen kommer der en kontroversiel situation i Silkeborgs felt. En lang bold fra Janus Drachmann fra midten af den anden banehalvdel får lov til at hoppe foran målfeltet, hvilket giver en duel mellem Thomas Nørgaard og Tommy Bechmann i felten. Der bliver appelleret for straffe, men dommerens fløjte blev desværre tavs.
Det blev ikke til flere muligheder og dermed var endnu en pointdeling en realitet, hvilket er en ganske fint point at hente i dette års sidste udebane-kamp.
Nu gælder det sidste kamp i dette halvår, som er på fredag mod FC Nordsjælland.