Søg

Polen skal males lyseblå

Søren Pabst, 27. juli 2016, kl. 15:26

Af Søren Pabst

Så fortsætter eventyret, første side i bogen er allerede skrevet med en samlet sejr over Strømsgodset i seneste runde.

Nu gælder det polske Zaglebie Lubin som gik videre mod det serbiske storhold FK Partizan Belgrade, begge deres kampe endte 0-0 og endte i straffespark i andet opgør, hvor Lubin så trak sig sejrrigt ud af straffesparkskonkurrencen.

Kampen skal stå på Stadion Zaglebia Lubin hvor der er plads til lidt over 16.000 tilskuere, hvor hjemmeholdet spiller i orange/hvid stribede trøjer.
Det siges at være lidt af et fort og det siger statistikken også, Lubin har ikke lukket et eneste mål ind i de seneste 5 gældende hjemmebane kampe, derved skal de lyseblå løver også være skarpe for at få det vigtige udebanemål, hvilket vi også har været, de seneste 7 kampe på udebane, har vi fået scoret og samtidig har vi kun tabt 2 ud af de seneste 10 kampe på udebane.

2 hold der er stærke rent statistisk, men når alt kommer til alt, så er det fødderne der skal tale når den engelske dommer, Robert Madley, fløjter kampen i gang.

Hold øje med vores spiller:
Troels Kløve
Tilbage fra skade med lyn, torden og mål.
Kløve har siden sin tilbagekomst markeret sig som en nærmest uundværlig del af vores mandskab, Troels har et fremragende drive fremad og er ikke nem at pille bolden fra, han er en dygtig teknisk spiller og vinder ofte 1 mod 1 duellerne offensivt med sine vævre driblinger.
Troels kan spille mange forskellige pladser på banen og uanset hvilken plads han sættes på, kommer han til at være en vigtig brik i kampen om europæisk avancement

Hold øje med deres spiller:
Maciej Dabrowski

Den 29 årige forsvarsspiller skiftede inden sidste sæson til Lubin og har været en sikker skanse siden da. Dabrowski er også farlig op ad banen og han leverede 3 mål i 30 kampe sidste sæson og han bliver ikke nem at håndtere på dødboldende.
Lubin har som sagt ikke lukke mange mål ind på det seneste, hvilket Dabrowski også har en andel i, da han som midterforsvar bærer et stort ansvar.
Offensiven skal have en god dag på kontoret, for at kunne løbe om hjørner med den næsten 2 meter høje polak, men mon ikke Absalonsen og co. taget de hurtige støvler med i tasken.

Det siger vi inden kampen:
– Det er stadig forholdsvist nyt for os. Det bliver en kamp, hvor vi skal jagte et resultat og have lidt mere styr på defensiven end offensiven. Hvert et mål, man lukker ind, tæller næsten dobbelt i Europa, så det skal vi have tanke på, siger Marcel Rømer til bold.dk

Kampen starter kl. 19.00 og vises hos VUC Syd Haderslev på storskærm med start fra kl. 17.00 med grillen tændt, samt kolde drikkevarer. Derudover ønsker vi alle der har taget turen til Polen en god kamp og et kæmpe TAK for opbakningen.
Vel mødt!


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus