Søg

Positiv Covid-19-test i SønderjyskE-staben

Jacob Ravn, 6. maj 2021, kl. 20:10

En positiv Covid19-test hos et medlem af staben i SønderjyskE Fodbold sender flere i isolation de næste dage.

Et medlem af staben i SønderjyskE Fodbold blev onsdag testet positiv for Covid-19 og er nu i isolation.

Testen blev foretaget på ugens første træningsdag, idet spillere og stab havde fri mandag og tirsdag.

Alle øvrige i og omkring truppen blev testet negative onsdag, men efter den ene positive test er alle blevet testet igen torsdag formiddag, hvor træningen også blev aflyst. I torsdagens test blev alle testet negativ.

Ud fra et forsigtighedsprincip vil seks ansatte (fem spillere og et stabsmedlem), der har været i nær kontakt med den smittede, være isoleret resten af ugen og vil dermed ikke deltage i søndagens udekamp i Vejle.

Alle i og omkring truppen testes yderligere en gang på lørdag, og dermed vil alle, der tager med til kampen, have tre på hinanden følgende negative tests i denne uge.

Den træning, der vil være frem mod søndagens kamp, vil være lukket helt ned for tilskuere og medier, og klubben følger naturligvis protokollerne omkring Covid-19 helt nøje.

Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer omkring den positive test og de ansatte, der nu er i isolation, men vi udsender mere information, når resultatet af lørdagens test foreligger.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus