Søg

Rivaler kæmper om placeringer

Rasmus Andersen, 28. oktober 2016, kl. 7:45

Af Rasmus Andersen

Søndag klokken 13.00 er der rivalopgør, når SønderjyskE byder velkommen til AC Horsens i det andet opgør mellem de to klubber i dette års Alka Superliga.

Tirsdag aften gik vi videre i pokalen, efter 2 sene, og flotte, scoringer af Troels Kløve, nu gælder det endnu engang Alka Superliga bold på Sydbank Park.

Bo Henriksens tropper var værter i det første opgør i sæsonen, hvor vi slap afsted med 1 point i en 1-1 kamp, hvor Marc Dal Hende stod for de lyseblås eneste mål.

AC Horsens kommer direkte fra 3 kampe i streg uden nederlag og 2 sejre til følge. Derudover har de blot lukket et enkelt mål ind i de 3 kampe.

Inden søndagens opgør er der blot ét point mellem AC Horsens med 21 point, og SønderjyskE med 20 point. Dermed er der ikke bare rivalopgør, men også en direkte kamp om pladserne i Alka Superligaen.

Hold øje med deres mand:
André Bjerregaard
Den 25 årige angriber har i denne sæson scoret 3 mål og lavet hele 5 assist til mål. André Bjerregaard har, når han rammer dagen, evnen til, at gøre det svært for forsvaret, både med sine giftige oplæg med også truende løb i feltet. André Bjerregaard kan ikke gøre det hele selv, og han er da også godt assisteret af både Finnbogason og Kim Aabech, der begge har lavet 4 mål i Alka Superligaen. Dermed et det et Bo Henriksen mandskab med bredden og målfarligheden til at true de lyseblå helte.

Hold øje med vores mand:
Lukas Fernandes
6 kampe har den unge målmand startet i buret for de lyseblå. Det har givet 5 sejre og 1 nederlag. Og det er kun i 2 af de 6 kampe, at Fernandes er blevet passeret, i alt 4 gange. Et glimrende snit i starten af sin lyseblå karriere. Der bliver også brug for en god sidste skanse, når AC Horsens, der er dygtige i hovedspillet og har mange gode indlæg, skal besøge Sydbank Park. Lukas Fernandes skal, sammen med forsvaret forsøge at holde buret rent endnu engang, så angriberne kan “nøjes” med ét mål i den anden ende for at sikre fuld pointhøst på søndag.

Det siger vi inden kampen: – “Det eneste det handler om mod AC Horsens er, at matche den energi de kommer med. Gør vi det, så kan vi sætte os på kampen. Gør vi ikke, så kommer det til at ligne kampen i Lyngby. Og det vil vi helst undgå. Så energi mæssigt skal vi på samme niveau som AC Horsens. Og hvis vi gør det, så syntes jeg også vi er et bedre fodboldhold end dem. Og har gode muligheder for at få point. Vores fans har kæmpe betydning, det så vi selv i sidste sæson hvor de bar os frem i mange kampe. Så jo flere vi kan få på stadion jo bedre er det for os”, siger Nicolaj Madsen til SønderjyskE Fodbold.

Husk, at du kan spille på kampen på Danske Spil på Oddset.dk


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus