Søg

Sejr og nederlag til talenterne i Silkeborg

Stig Kongsted, 14. maj 2021, kl. 10:43

U15-liga vandt 5-4 i Silkeborg onsdag aften, efter en halvlegsføring på 5-2. Træner Michael Meyhoff var dog ikke helt tilfreds efter kampen selvom han fik tre point med hjem:

-Det bliver en atypisk kamp for os i Silkeborg i dag. Vi rammer aldrig niveauet for vores ellers normalt solide organisation og kommer for sent i duel spillet kampen i gennem. Til gengæld har vi en større effektivitet offensivt end vi plejer, og det bliver en meget åben fodboldkamp med mange chancer i begge ender. Vi kæmper for at få kontrol med kampen, men det lykkedes vi ikke med, så vi kommer til at løbe mange forgæves meter efter Silkeborg i anden halvleg, hvor de er klart bedst. Men ros til drengene for at kæmpe og stå imod trykket i anden halvleg, men på præstationen skal vi være bedre end vi er i dag, fortalte cheftræner Michael Meyhoff efter kampen.

Målscorere for HFK/SønderjyskE var tre gange Noah Musaefendic (Foto), Johan Guldbrand og Simon Maass (straffe).

U17-liga havde mulighederne for point i Silkeborg

Chancerne var der i 2. halvleg til HFK/SønderjyskE, men Silkeborgmålmanden stod i vejen for at der ikke kom point med hjem i bagagen.

-En dårlig første halvleg, hvor vi var på bagkant med langt det meste, afgjorde overordnet set kampen. I anden halvleg havde vi gode muligheder for en udligning, men Silkeborgs målmand blev kampens spiller med afgørende aktioner.

Silkeborg kom på 1-0 efter 28 minutter, 2-0 efter 31 minutter inden HFK/SønderjyskE reducerede to minutter før pausefløjtet ved Oliver Theil.

Foto, Svend Anker Iversen: Tredobbelt målscorer Noah Musaefendic.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus