Jacob Ravn, 1. november 2019, kl. 18:00
Seks U15-spillere fra SønderjyskE/HFK er indkaldt til DBU’s samling på Talentcenter Vest. Med fire udtagne spillere til DBU’s U15 Future-hold er SønderjyskE det hold, der har flest spillere med i truppen.
Så er der igen bud efter de største talenter fra SønderjyskE/HFK.
Der er blevet indkaldt til DBU-samling for årgang 2005, og SønderjyskE/HFK skal have seks spillere afsted til den kommende samling i Talentcenter Vest.
Mandag den 11. november er der samling på DBU U15 Future Talentcenter Vest, og her har SønderjyskE/HFK fire spillere med, hvilket er flest af alle klubber i hele Jylland.
De fire udtagne spillere er:
Morris Brigger Jensen (tidl. Aabenraa BK)
Simon Maass (tidl. Bov IF)
Mikkel Steenberg (altid Haderslev FK)
Anders Bergholt Pedersen (tidl. FC Sønderborg og Dybbøl UI)
Fra onsdag den 13. til torsdag den 14. november har SønderjyskE/HFK to spillere med på DBU U15-samling – også i Talentcenter Vest.
Her er de udtagne spillere:
Julius Beck (altid Haderslev FK)
Tinus Olesen (altid Haderslev FK)
SønderjyskE og HFK ønsker tillykke til alle seks med udtagelsen.
Fra venstre mod højre: Mikkel Steenberg, Julius Beck, Morris Brigger Jensen, Tinus Olesen, Simon Maass og Anders Bergholt Pedersen.