Søg

Sønderjysk sætbold efter sejr i Horsens

Jacob Ravn, 20. maj 2021, kl. 22:40

SønderjyskE vandt kvalifikationsspillets næstsidste kamp med 2-1 i Horsens og sidder dermed på den vigtige syvendeplads i 3F Superligaen inden den afgørende kamp mod AaB mandag på Sydbank Park. 

På mandag kan vi kvalificere os til Europa-playoff-kampen mod AGF, hvis vi henter mindst uafgjort mod AaB på Sydbank Park.

Vi sidder nemlig på syvendepladsen i 3F Superligaen efter en udesejr på 2-1 over AC Horsens i den næstsidste kamp i kvalifikationsspillet.

Første halvleg var en sløj omgang. Alexander Ludwig bragte hjemmeholdet på 1-0, og den føring holdt til pausen.

Spillet og udtrykket var bedre efter pausen, og Haji Wright bragte balance i tingene efter en times spil, da han udnyttede en stor målmandsfejl.

Et kvarter før tid sørgede Jeppe Simonsen for 2-1-målet, da han bankede bolden hårdt op i det korte hjørne.

Sejren var den femte i de seneste seks kampe i 3F Superligaen, og vores sæsontotal på 13 sejre er det næsthøjeste nogensinde – kun overgået af sølvsæsonen 2015/2016.

Der kan være mere godt i vente på mandag, hvor vi spiller sæsonens sidste hjemmekamp, og vi håber, at sønderjyderne vil bakke os solidt op, så vi sammen kan sikre os den syvendeplads, der giver adgang til den endelige finale om Danmarks sidste Europa Cup-billet.

SønderjyskE-AaB spilles på mandag (2. pinsedag) klokken 14.00. Køb billet til kampen her.

Læs om alt det praktiske i forbindelse med billetkøb her.

Se højdepunkter fra AC Horsens-SønderjyskE her: 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus