Søg

SønderjyskE beder Fodboldens Disciplinærinstans om at behandle Banggaards advarsel mod FCK

Jacob Ravn, 18. februar 2021, kl. 11:05

SønderjyskE har bedt Fodboldens Disciplinærinstans om at behandle Patrick Banggaards advarsel mod FC København.

Tirsdag formiddag valgte SønderjyskE at appellere Victor Mpindis anden advarsel fra mandagskampen mod FC København, og onsdag fik vi medhold i, at dommen var en fejl, og Mpindi fik dermed det andet gule kort og karantæne trukket tilbage.

Vi har efterfølgende også bedt Fodboldens Disciplinærinstans om at tage stilling til det gule kort, som Patrick Banggaard fik i samme kamp.

Det sker på baggrund af onsdagens udtalelser fra dommerformand Michael Johansen og dommer Sandi Putros, der begge beskriver kendelserne som fejlagtige.

På den baggrund mener SønderjyskE, at Banggaards advarsel også bør blive annulleret.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus