Jacob Ravn, 3. november 2020, kl. 13:38
Alexander Bah, Stefan Gartenmann og Anders K. Jacobsen er alle kommet på Månedens Hold hos 3F Superligaen.
SønderjyskE har haft en stærk oktober måned, og det kan også aflæses på Månedens Hold i oktober, som den officielle Superligaside – superliga.dk – stiller.
Tre hele SønderjyskE-spillere er kommet på det udvalgte hold, og det drejer sig om Alexander Bah, Stefan Gartenmann og Anders K. Jacobsen.
For Bah var der endda tale om et genvalg, da han også var på Superligaens Månedens Hold i september.
Der er også en SønderjyskE-spiller på Rundens Hold i 7. runde. Efter en stærk forsvarskamp er Patrick Banggaard udtaget til holdet af sitet for 3F Superligaen.
Tillykke til alle udvalgte spillere.