Stig Kongsted, 31. oktober 2020, kl. 18:03
Tre nederlag i Brøndby
Det blev resultatmæssigt en skidt dag for talenterne mod de stærke talenter i Brøndby. Der var dog lyspunkter undervejs, som eksempelvis hos U19-liga, der kan tages med hjem.
U15-liga: Brøndby – HFK 3-0 (1-0)
-Vi møder en rigtig god modstander, der har maksimumpoint i rækken og som udfordrer os kampen igennem. Vores præstation i første halvleg er rigtig god og med et fint udtryk, mens vi i anden halvleg kommer for langt tilbage på banen for lang tid ad gangen og bliver sat under stort tryk, fortalte cheftræner Michael Meyhoff efter kampen.
U17-liga: Brøndby – HFK/SønderjyskE
I Brøndby startede U17 i dag med et par rigtig fine tilbud, men vi fik ikke udbytte. Brøndby viste derimod klasse og udnyttede et direkte frispark flot og effektivt. I anden halvleg scorede de yderligere til 2-0, som også blev kampens resultat. Overordnet fortjent – da de individuelt var noget bedre end os, fortalte cheftræner Karsten Andersen efter kampen.
U19-liga: Brøndby-SønderjyskE 4-2 (1-1), Målscore: 1-1: Lasse Haysen 2-3: Isak Jensen
-Det blev en helt lige kamp vurderet ud fra spil og chancer. I dag var vi mange procent bedre med og uden bold, sammenlignet med sidste uges kamp. I dag formår vi at kontrollere kampen i store perioder, med god kvalitet som hold og individuelt. Det var de små skarphedsmarginaler, der afgjorde kampen, 4-2 til Brøndby.
Foto: Målscorer til 1-1 hos U19-liga, Lasse Haysen