Søg

To sejre og et nederlag til talenterne

Stig Kongsted, 15. august 2020, kl. 17:04

U15-liga vinder 2-1 i AGF

Efter sejr over Vejle i første runde tog U15-ligaholdet en ny sejr i dag, da de i Aarhus vandt 2-1 over AGF.

-Vi spiller en meget afklaret kamp mod et virkelig stærkt AGF-hold med mange gode spillere. Igennem benhård fight, løbevillighed og opbakning til hinanden får vi en god sejr med hjem til Sønderjylland, på en dag hvor AGF dominerer store dele af kampen, fortalte Cheftræner Michael Meyhoff efter kampen.

Målscorere: Tinus Olesen og Noah Musaefendic

U17-liga vinder 3-1 over AGF i Ikast

U17- og U19-liga skulle i denne weekend teste VAR-systemet, og derfor foregik kampene i Ikast. Men VAR-systemet generede ikke U17-drengene, der fik en flot 3-1 sejr over Aarhusianerne.

-Vi får en fortjent og hårdt tilkæmpet sejr, der kunne have været endnu større med lidt mere kynisme, fortalte cheftræner Karsten Andersen efter kampen.

Målscorere: Blend Istrefi (Foto), Nicolai Jacobsen og Anton Hüttel

U19-liga taber 3-2 til AGF i Ikast.

VAR-systemet blev også testet i U19-holdets kamp mod AGF, men her blev det desværre til et knebent nederlag.

-Efter at være kommet foran 1-0 efter tyve minutter, bliver vi bange for at vinde og tør ikke at spille med. Det betyder at AGF sætter sig på kampen. AGF kommer bedst fra start i anden halvleg og er på 1-3 efter 75 minutter. Det sidste kvarter ligger vi tryk på og får reduceret til 2-3, men mere blev det ikke til, fortalte U19-cheftræner Thomas Skou Jensen efter kampen.

Målscorere: 1-0: Andreas Eriksen, 2-3: Bastian Toelhøj

Foto: Målscorer for U17-liga Blend Istrefi

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus