Søg

Træningskampene er ved at være på plads

Jacob Ravn, 7. august 2020, kl. 13:34

SønderjyskE har de fleste af sommerens træningskampe på plads. Kampene vil desværre være lukket for tilskuere på grund af corona-restriktionerne.

Der venter en håndfuld træningskampe, inden SønderjyskE tager hul på 3F Superligaen den 11. september.

De fleste af kampene er nu kommet på plads, og vi bringer her en oversigt.

Træningskampe:
Fredag den 14. august klokken 12.00 hjemme mod Silkeborg IF.
Torsdag den 20. august klokken 13.00 hjemme mod FC Fredericia.
Lørdag den 29. august klokken 14.00 ude mod FC København.
Tirsdag den 1. september klokken 13.00 hjemme mod Vendsyssel FF.

Derudover arbejder vi på en sidste, spændende træningskamp, inden det går løs i 3F Superligaen og i Europa League-kvalifikationen, men den vender vi tilbage med mere information omkring, når de sidste detaljer er kommet på plads.

Bemærk, at træningskampene desværre bliver lukket for tilskuere. Vi vil hellere end gerne have mange fans til vores kampe, men vi har fortsat en masse corona-restriktioner, vi skal overholde, og derfor er det ikke muligt at lukke tilskuere ind til træningskampene, hvor der ikke er samme forhold og ressourcer som til kampene i 3F Superligaen.

Til gengæld arbejder vi på at gøre det muligt at livestreame de tre kampe, vi har på hjemmebanen.

Vi opdaterer løbende med information her på siden, når vi kommer tættere på.

Medier, der ønsker at overvære træninger eller træningskampe, bedes kontakte pressechef Jacob Ravn.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus