Søg

Next stop Ystad

Christina Nissen, 18. august 2016, kl. 12:03

Der var høj stemning blandt holdets fire svenskere, da spillere og ledere i dag mødte ind til projekt pakning af biler forud for holdets træningslejr.  Om der var fordi Thynell, Fors, Samuelsson og Nyfjäll skulle på tur med kliken, eller om det var turen hjem til fædrelandet, Sveriges Flagga og Kjötbullar vides ikke, men en ting er sikkert, de skal nok få en kanon tur.

Holdet drog i formiddags afsted til Ystad, hvor der i aften og i morgen venter et par træningskamp mod IFK Ystad. Derudover er der afsat tid til møder, træning og andre spændende aktiviteter.

Søndag morgen er der stor rejsedag, hvor Ystad skiftes ud med Kristianstad, som skal være holdets base frem til torsdag i næste uge.

I forbindelse med  opholdet i Kristianstad bliver der sikkert stor gensynsglæde, når Kjeldgaard møder nogle af sine gamle holdkammerater og ledere omkring klubben. Kjeldgaard spillede i IFK Kristianstad i perioden  2009-2013, og han var ligesom her en utrolig vellidt spiller.

Under opholdet i Kristianstad vil der ligesom i Ystad være to træningskampe, hal og styrketræning samt møder om målsætning og mange andre spændende emner. Trænerduoen har sammensat et meget travlt program, men mon ikke der også bliver tid til kortspil, og andre sociale aktiviteter.
Holdet har lovet at sende beretninger hjem, så der vil løbende komme opdateringer fra deres træningslejr.

Vi ønsker spillere og ledere en rigtig god tur.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus