Per Jessen, 6. oktober 2017, kl. 17:13
Den bedste stadionpølse i Alka Superligaen i efteråret 2017 er kåret, og Sydbank Park løber med førstepladsen. Et stort skulderklap til vores team af frivillige ved grillen og ikke mindst Christian Vollstedt, som er vores fastfood-leverandør på vores fire hjemmebaner.
– Delikatessen fra den lokale slagter Christian Vollstedt rammer plet på alle områder, for både størrelse og kvalitet er helt i top. Når den samtidig kommer direkte fra grillen, hvor kærlige hænder har ramt det helt rigtige spændingsniveau, så er der ikke grund til at kæmpe imod længere, skriver Magasinet Alka Superliga, som udkom i dag.
Sidste års mester fra Lyngby Stadion blev henvist til en andenplads.
Top 6 – Mesterskabsspillet
1. Sydbank Park, Haderslev
2. Lyngby Stadion
3. BioNutria Park, Randers
4. Aalborg Portland Park
5. Jysk Park, Silkeborg
6. DS Arena, Hobro
Du kan læse Magasinet Alka Superliga online her:
http://www.superliga.dk/artikel/magasinet-alka-superliga-nu-paa-gaden-efteraar-2017