Søg

Vigtige tre point i intens fight

Jesper Klitgaard, 30. januar 2018, kl. 21:19

SønderjyskE og Gentofte dystede her til aften om vigtige point af både konkrete og moralsk karakter. Det slap SønderjyskE bedst fra, da de tog en 4-3 sejr med sig i omklædningsrummet. Men det blev dog lige lovligt spændende til sidst

SønderjyskE kom klart bedst ud til kampen, og havde flere halve chancer i kampens absolutte indledning, hvor Greg Gibson var tættest på. Han måtte dog se sit forsøg løbe ud i sandet, men samtidig blev det startskuddet til en periode, hvor hjemmeholdet var i teten.
Derfor var det også helt naturligt at det var de lyseblå som bragte sig foran, da Jace Coyle sendte en puck i nettet fra distancen da SønderjyskE var i overtal og dermed 1-0 til hjemmeholdet.
Det fik gæsterne til at angribe de lyseblå længere oppe på banen, og det lykkedes for stjernerne at udligne, da Nikolaj Zorko sendte pucken i det lange hjørne, hvilket gjorde at holdende kunne gå til pause lige så lige som de startede, hvilket gæsterne kunne være mest tilfreds med.

Den mest tilfredse mand i starten af anden periode må dog være Steffen Frank, for der var kun spillet 44 sekunder af anden periode, da han kunne sende pucken ind bag Teemu Seppänen på Anders Førsters fornemme pasning.
Billedet lignede til en forveksling det fra første periode, for det var hjemmeholdet der igen var i teten, dog uden at kunne tilspille sig de helt store chancer. Gæsterne var til gengæld farlige når de fik chancen i overtal, og flere gange var det umådeligt tæt på at Gentofte kunne bringe balance i tingene.
Det blev dog kun ved det ene mål i perioden, hvor der nok ikke vil overgå i ishockeyhistorien for den bedste spillede nogensinde. Det var spillet en anelse for rodet og for anspændt til, samtidig med at gæsterne ikke virkede voldsomt interesserede i at komme alt for langt frem på isen, men koncentrerede sig om det defensive aspekt i spillet.

Derfor var det mest op til SønderjyskE at skabe de opsigtsvækkende momenter i spillet, og sådanne et skabte Thomas Spelling, da han vislede et slagskud i det lange hjørne i et overtal til hjemmeholdet. Det fik stemningen til at rejse sig et par decibel hos de næsten 2400 tilskuere, og de fik endnu mere at glæde sig over da Derek Damon fulgte op på en retur og hamrede pucken i nettaget til 4-1 med lidt under ti minutter igen.
Samtidig fik SønderjyskE fem minutters overtal, da Victor Reese sendte Thomas Spelling voldsomt i banden, hvilket betød at Spelling måtte udgå og Reese kunne gå tidligt i bad. Så skulle mand tro at kampen var så godt som afgjort, men gæsterne konverterede de fem minutters undertal med to scoringer, og dermed var der kun et enkelt måls afstand mellem de to hold med 5 minutter tilbage.

Derfor blev det for alvor spændende, og da Gentofte til sidst tog målmanden ud til fordel for en ekstra markspiller, brændte det på foran Joni Myllykoski’s mål, men SønderjyskE red stormen af og kunne til sidst trække sig ud af opgøret med en vigtig og vital sejr på 4-3

Kampen i tal: SønderjyskE – Gentofte Stars 4-3 (1-1,1-0,2-2)
07:47  1-0  Jace Coyle ass Greg Gibson & Derek Damon (PP1)
13:25  1-1   Nikolaj Zorko uass (EQ)
20:44 2-1  Steffen Frank ass Anders Førster (EQ)
45:25  3-1 Thomas Spelling ass Jace Coyle & Greg Gibson (PP1)
50:21  4-1  Derek Damon ass Steffen Frank (EQ)
50:55  4-2 Luis Blak Olsen (SH1)
51:33  4-3  Ulrich Linnet (SH1)

Udvisninger
SønderjyskE 5 x 2
Gentofte Stars 6 x 2 + 1 x 5 (Reese) Game misconduct: Victor Reese

Tilskuere: 2339 i SE-Arena i Vojens

Foto: A.Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus