Søg

Ærgerligt nederlag i Esbjerg

Anders Gormsen, 20. marts 2017, kl. 22:14

Det blev som sædvanlig en spændende kamp mellem SønderjyskE og Ribe-Esbjerg, men denne gag måtte vi desværre se hjemmeholdet løbe med sejren og de 2 point

Der skulle kun gå 2.39 minutter før SønderjyskE måtte indkassere kampens første udvisning. Da stod der 0 – 0 på tavlen, men et godt undertalsspil resulterede i kampens 2 første scoringer, til 0 – 2. Efter 6½ minut havde hjemmeholdet dog fået scoret ligeså mange og i de efterfølgende minutter skiftedes holdene til at smide bolden i nettet. 6 – 6 efter 13 minutter med en ny udvisning til de lyseblå, og igen et flot undertalsspil fra SønderjyskE giver stillingen 7 – 7 midt i halvlegen.

Et klogt spillende SønderjyskE hold med tålmodigt angrebsspil, gjorde det 7 – 8 og efter 18.43 kom kampens første time-out, forlangt af hjemmeholdet. Kort efter må SønderjyskE igen spille i undertal, med 8 – 8 på tavlen efter et Ribe-Esbjerg straffekast. For tredje gang spillede vi godt i undertal og vandt  1 – 0 og dermed 8 – 9 på tavlen.

Med 4½ minut tilbage forlangte Morten Henriksen time-out ved stillingen 10 – 10 for at få rettet angrebsspillet til, så Gøran Sørheim kunne få plads til at angribe i de aftalte rum. Det gav straks pote med en scoring til 10 – 11 og kort efter til 11 – 12. Efter 28.25 kom kampens første udvisning til hjemmeholdet, 12 – 12 blev til 13 – 13 til halvleg. Thorsten Fries kom på mål til kampens sidste aktion, et straffekast til Ribe-Esbjerg og med en parade med højre fod fik han reddet og sikrede det uafgjorte resultat til pausen.

Anden halvlegs første scoring stod Frederik Børm for, men som i de første 30 minutter skiftedes holdene til at score. 16 – 16 efter 34 minutter blev til 19 – 16 to minutter senere 3½ minut senere og Morten Henriksen måtte igen smide det grønne kort.

I det 39. minut sled Børm sig til et mål og en Ribe-Esbjerg udvisning der blev udnyttet til at få yderligere reduceret til 20 – 19. Den stilling hold indtil det 47. minut, da Frederik Børm udlignede til 20 – 20. Kort efter måtte de lyseblå skrive endnu en spiller på skadeslisten, da Christoffer Fors måtte udgå med en skulderskade. Minuttet efter blev det så Simon Kristiansen der måtte ud med blodet fossende ud fra et flækket øjenbryn, da han havde stødt hovedet sammen med en Ribe-Esbjerg spiller.

SønderjyskE havde heldigvis godt fat i spillet i denne periode og kunne holde hjemmeholdet fra scoringer samtidig med Børm igen kom på tavlen, denne gang til 20 – 21. 10 minutter før tid blev Adam Nyfjæll vist ud og da han spurgte hvorfor, fik han såmænd 2 minutter oveni så vi var i undertal i 4 minutter. Det blev så udlignet lidt i den anden ende, da hjemmeholdet også fik en udvisning. 7 minutter før tid bragte SønderjyskE sig i front med 22 – 21 og der blev lagt op til en ny spændende afslutning mellem de to hold.

56. minut, Thynell til 23 – 24 og en efterfølgende angrebsfejl af hjemmeholdet blev udnyttet til en 2 måls føring 23 – 25 med 2½ minut tilbage. Ribe-Esbjerg kom på 24 – 25, SønderjyskE missede og bolden kom tilbage på Ribe-Esbjerg hænder med 1 minut igen. Claus Uhrenholt smed time-out kortet med 48 sekunder tilbage og en SønderjyskE føring på 24 – 25. Der blev udlignet til 25 – 25 og denne gang var det Morten Henriksen der tog time-out med 25 sekunder igen. 10 sekunder før tid blev bolden smidt i hænderne på en Ribe-Esbjerg spiller der kunne score i tomt mål til slutresultatet 26 – 25.

Sønderjyske spillede ellers en rigtig god og fornuftig kamp, hvor ressourcerne blev godt fordelt. Ærgerligt det endte med et nederlag der samtidig betyder at slutspillet er endegyldigt væk. Nu gælder det om også at spille godt i de sidste 2 kampe og få sluttet godt af.

Arkivfoto: JC Foto

 

 

 

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus