Anders Gormsen, 9. december 2017, kl. 11:59
Når man scorer 33 mål i en håndboldkamp, er det normalt nok til at vinde og få 2 point, men når man tillader modstanderne at score 38 gange, ja så er det ikke nok.
Det er facit for de lyseblå håndboldherrer efter fredagens kamp mod Mors-Thy.
Det startede ellers rigtig godt. Efter et kvarters spil var vi i front med 9 – 12, men derfra gik det galt og det var især defensiven der svigtede. De sidste 15 minutter af 1. halvleg blev tabt 11 – 4 og holdene gik til pause med 20 – 16 på tavlen.
I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at bombe boldene i kassen og 6 minutter inde i halvlegen var stillingen ændret til 26 – 19. Spillerne kæmpede, men fik slet ikke fat defensivt og selvom der blev pyntet til sidst måtte vi tage hjem med et nederlag på 38 – 33.
Den store offensive oplevelse var Aron Mensing der scorede hele 13 gange i opgøret
Arkivfoto: JC Foto