Christina Nissen, 27. oktober 2020, kl. 14:20
I de kommende uger ligger de europæiske håndboldligaer stille, idet der afvikles kvalifikation til EM 2022. Når det hollandske landshold i næste uge mødes for at spille EM kvalifikation, så bliver det med et lyseblåt islæt på holdkortet.
SønderjyskE´s højrefløj, Alec Smit, er indkaldt til den 18 mands-trup, der skal spille Holland videre til EM 2022, som afvikles i henholdsvis Ungarn og Slovakiet. Alec og Co. er samlet fra den 2. til den 9. november, hvor Holland spiller to kampe – mod henholdsvis Tyrkiet og Polen. Vi ønsker Alec held og lykke med udtagelsen.