Søg

Fredag aften kastes den første bold i en lang turnering

Anders Gormsen, 30. august 2018, kl. 19:38

Fredag aften starter Herre Håndbold Ligaen for de lyseblå håndboldherrer når der indledes mod Aalborg Håndbold i Gigantium.

Det er en ordentlig opgave der venter mod sidste sæsons semifinalister fra Aalborg Håndbold. Nordjyderne har blandt andet fået tilgang af landsholdsprofilen Henrik Mølgaard og sammen med de andre profiler på holdet er det en skræmmende modstander der venter Kasper Christensens tropper.

I forhold til de seneste kampe skal fejlprocenten ned og effektiviteten op, hvis vi skal have point med hjem fra Aalborg og det er da også noget der er fuld fokus på hos trænere og spillere

– Vi går ind til kampen med et positivt syn – siger cheftræner Kasper Christensen  og fortsætter – I forhold til BSV kampen er der rigtig mange gode ting at tage med videre, men skal vi have en chance skal vi være meget skarpere i vores afslutninger og have minimeret de tekniske fejl til et absolut minimum. Det vi kan tage med er at vi fik produceret rigtig mange store chancer og at vi i 42 minutter spillede rigtig godt håndbold.

I angrebet skal vi have lukket op for hjemmeholdet solide 6-0 forsvar og får vi det skal vi have bolden forbi deres to dygtige målmænd, Mikael Aggefors og Kristian Säverås. vi skal have fuld koncentration i afslutningerne og udnytte vores chancer så vi ikke løber ind i kontramaskinen og lukker for mange nemme mål ind.

I den anden ende skal vi have etableret en god solid defensiv så vi kan give vores egne keepere gode betingelser, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at tage noget med hjem fra Gigantium, hvor Aalborg er en særdeles svær modstander.

Med andre ord skal vi præstere på vores topniveau over hele linjen, men det tror vi da også at vi kan. Truppen og jeg selv er fulde af fortrøstning og glæder os til kampen –

Aalborg Håndbold – SønderjyskE spilles fredag d. 31. august kl. 19.30 i Gigantium Aalborg


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus