Søg

Hårdt tilkæmpet point i Skanderborg

Anders Gormsen, 17. september 2016, kl. 16:58

De lyseblå håndboldspillere var på en svær opgave i Skanderborg og skulle forsøge at rejse sig efter bankene mod Aalborg.

Det startede ikke alt for godt, hurtigt fik hjemmeholdet bragt sig i front og SønderjyskE jagtede Skanderborgs føringer på 4 – 1 og 7 – 3. Det lykkedes ikke helt i de første 30 minutter, selvom vi kom på 9 – 7  og 12 – 10. Mod slutningen af 1. halvleg var det igen hjemmeholdet der havde bedst gang i scoringen og tavlen viste 16 – 12 da holdene gik til pause.

Fra starten af 2. halvleg fortsatte mønstret fra 1., med hjemmeholdet i front. Efter godt 41 minutter var stillingen 21 – 16, men så indledte Morten Henriksens spillere et fantastisk comeback, næsten som i pokalkampen mod Skanderborg.

21 – 16 blev til 21 – 21 med 10 minutter igen og opgøret var pludselig helt åbent. Afslutningen blev en nervepirrende affære. SønderjyskE bragte sig i front med 2, 23 – 25 med godt 3 minutter tilbage, men efter 58.52 fik Skanderborg udlignet til 25 – 25. Et halvt mint før tid fik de lyseblå chancen på et straffekast der desværre blev misbrugt. I stedet fik hjemmeholdet chancen, men skuddet gik forbi og dermed delte de 2 hold pointene mellem sig.

Læs mere i løbet af søndag.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus