Søg

HC Midtjylland tager imod mandag aften

Anders Gormsen, 11. marts 2018, kl. 19:22

De lyseblå skal tilbage på sporet, efter den skuffende kamp mod TM-Tønder i torsdags, og det skal kampen mod HC Midtjylland bruges til.

Spillere og trænere har haft et par træningspas siden nederlaget i lokalopgøret, og de er naturligvis blevet brugt til at få den kamp ud af kroppen og ikke mindst hovedet og få set hinanden i øjnene.

Man er i truppen enige om at bevise at kampen mod TMT var en enkelt svipser ovenpå en rigtig god periode. Holdet er klar til at vise en trods reaktion i kampen mod HC Midtjylland, der er i en ganske anden forfatning end første gang vi mødte dem i sæsonen.

Midtjyderne slås med kæmpemæssige økonomiske problemer og har fritstillet spillere i stor stil. Det bevirker at der en et hold med rigtig mange ukendte spillere på holdkortet der tager imod de lyseblå. Man må dog under ingen omstændigheder undervurdere et HC Midtjylland hold der har løftet kvaliteten i deres spil mange niveauer i de seneste kamp, især i 1. halvleg.

Der hersker dog heller ingen tvivl om at vi er storfavoritter til at vinde kampen og alt andet vil være en skuffelse. Det kræver at alle er mentalt klar til opgøret og til at finde de sædvanlige SønderjyskE dyder frem, så vi ser vildskaben og fighten i øjnene på alle spillere. Spiller for spiller er bedre end et decimeret Midtjylland hold og det skal bevises i mandagens kamp. Gør vi det, kan og skal vi have begge point med hjem.

HC Midtjylland – SønderjyskE spilles mandag d. 12. marts kl. 18.30 i MCH Herning

Foto: JC Foto

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus