Anders Gormsen, 18. april 2021, kl. 9:41
Anden runde i slutspillet gav ikke det ønskede udbytte, da vi måtte rejse hjem med et nederlag på 36-27 mod et stærkt GOG hold.
Det var en kamp hvor vi i perioder lavede for mange fejl, afsluttede for dårligt, halsede bagefter i forsvaret og havde for få redninger og det gør man ikke ustraffet mod et GOG hold i god forfatning.
Vi var godt med til midt i første halvleg med stillingen 9-7 men resten af halvlegen trak hjemmeholdet fra og pausestillingen hed 18-12.
Efter de første fem minutter af anden halvleg var det ændret til 22-12 og det lille håb om et comeback der havde været var naturligvis slukket.
Den sidste del af kampen blev der byttet mål så resultatet lød på 36-27.
Drengene skal have ros for at de kæmpede samtlige 60 minutter, men det var desværre ikke ikke nok denne eftermiddag.
Målscorere for SønderjyskE: Tobias Møller 6, Frederik Ladefoged 5, Noah Gaudin 5, Kristian Stranden 3, Alec Smit 3, Thomas Mogensen 2, Sveinn Johannsson 1, Marcus Dahlin 1, Oliver Eggert 1.
Redninger: Josip Cavar 5/29 Kristian Pedersen 1/11
Målscorere for GOG: Emil Lærke 8, Frederik Andersen 7, Morten Olsen 7, Emil Jakobsen 5, Emil Madsen 2, Oscar Bergendahl 2, Mathias Gidsel 2, Kasper Kildelund 1, Emil Andersen 1, Steven Jacobsen 1.