Islandsk SønderjyskE-profil får ophævet sin kontrakt
Per Jessen, 18. april 2016, kl. 14:20
Boxer Herreligaklubben SønderjyskE siger tak for kampen til Arni Steinn Steinthorsson, som har ønsket at forlade klubben på grund af en langvarig skade.
Den islandske profil er netop blevet opereret i skulderen, og er dermed ude af håndbolden i minimum seksmåneder.Cheftræner Morten Henriksen har stor forståelse for den 24årige bagspillers ønske om at genoptræne i hjemlandet:
– Arni Steinn Steinthorsson har selvfølgelig været frustreret over sin situation, og ikke mindst udsigten til nogle lange måneder uden håndbold i Danmark. Samtidigt har han på Island mulighed for at færdiggøre sit fysioterapistudie, mens han genoptræner. Det ønsker vi naturligvis heller ikke at stå i vejen for.
Det er også vigtigt at understrege, at vi kun ønsker ham alt det bedste, og vi har også aftalt, at vi holder kontakten vedlige med hinanden. Det er med henblik på en evt. ny aftale for sæson 2017/18, og dermed bliver det forhåbentligt kun til et ”på gensyn” med Arni Steinn Steinthorsson, slutter Morten Henriksen.
Del på de sociale medier: