Anders Gormsen, 3. oktober 2018, kl. 19:34
Når Nordsjælland Håndbold gæster Broager Sparekasse Skansen gælder det for de lyseblå om at fortsætte den gode stime holdet er inde i, men det bliver en hård opgave.
Torsdagens gæster kommer med en kæmpe sejr på 36 – 24 over KIF i bagagen, så det er et hold fyldt med selvtillid der stiller op mod Kasper Christensens trupper. Holdet har spillet stærkt i sæsonen og er lige nu placeret på 8 pladsen med 5 point og ud over sejren over KIF er det blevet til sejr og Lemvig-Thyborøn og uafgjort mod BSV.
Vores spillere har dog ingen grund til at tvivle på egne evner. Holdet har spillet rigtig flot håndbold og kunne mandag aften tage fra Skanderborg med begge point efter en kamp hvor planen lykkedes fuldt ud. Det er da også en fortrøstningsfuld cheftræner, Kasper Christensen, der udtaler
– Ja, vi håber da på at vi kan fortsætte det fine spil og atter få afviklet kampen på vores præmisser. Vi har op til kampen haft mest fokus på os selv, men har naturligvis også kigget på Nordsjællands styrker. De fighter gennem alle 60 minutter og har en fantastisk god kontrafase. Vi har kæmpe stor respekt for holdet, ikke mindst på grund af den kontinuitet de besidder i truppen og på trænerbænken. Nogen af profilerne på holdet er deres bagkæde med Johan Mecklenborg, Kasper Kisum og Nicolas Kristiansen så en af opgaverne bliver at få stoppet dem.
Vi er dog også fyldt selvtillid efter vores præstationer i sæsonen til videre. Vi har fuld tiltro til vores koncept og skal se op vi følge op og bygge videre på det vi har leveret indtil nu.
Jeg håber at folk kommer og bakker op så vi kan få fyldt hallen og tilskuerne kan være med til at give os de sidste procenter, så vi kan hente sejren og begge point – slutter han
I forhold til de seneste kampe er truppen uændret.
SønderjyskE – Nordsjælland Håndbold spilles torsdag d. 4. oktober kl. 19.30 i Broager Sparekasse Skansen.